Vandpolo

Hvad er vandpolo?
Vandpolo kan kort beskrives som håndbold i vand. Der spilles i et normalt svømmebassin med et mål i hver ende og to hold med hver syv spillere i vandet ad gangen. På holdet er der i alt 13 spillere, hvoraf 11 er markspillere og to er målmænd. En kamp består af fire perioder på hver 8 minutter, og der skiftes løbende ud.
Vandpolo er en fysisk krævende sportsgren, hvor sammenhold, boldteknik samt hurtig bevægelse i vand er de væsentligste elementer. En sport, der stiller krav og udvikler den enkelte spiller. Da vandpolo er en holdsport, lægger vi stor vægt på god holdånd og højt humør!
Hvem er HSK vandpolo?
HSK vandpolo har hold til alle aldre, og til både piger/kvinder og drenge/mænd. Til børn og unge er der U11, U13, U15 og U17/U19 og til voksne har vi dameholdet og mastersholdet.
Alle hold deltager i turneringer og spiller jævnligt kampe. Da vandpolo er en lille sport, spiller vi mod hold fra hele landet.
Skulle du være interesseret i at se om vandpolo er noget for dig, så er du meget velkommen til at komme og prøvetræne med os, da vi altid er glade for at byde velkommen til nye spillere i vandpoloens seje verden!
Se også vandpolo for voksne og vandpolo for børn og unge.
