AquaFun
AquaFun er for erfarne svømmere, synes det er rigtig sjovt at bevæge sig i vand, men ikke nødvendigvis er vilde med at svømme baner og øve teknik. Holdet tilbydes i to aldersgrupper; 10-12 år og 13-17år.
På AquaFun introduceres svømmerne til mange forskellige aktiviteter og træningsformer i vand, samt har fokus på at skabe et socialt sammenhold mellem svømmerne. Holdet har ikke en specifik målsætning, men vil have et alsidigt indhold og inddrage svømmerne i valget af aktiviteter. Holdet er derfor for svømmere der elsker vand og har lyst til at afprøve nye og alternative aktiviteter i vand frem for den normale traditionelle tekniksvømning.
Undervisningens indhold kan f.eks. være:
- Vandpolo.
- Kunstsvømning.
- Vandaerobic.
- Cirkeltræning.
- Livredning.
- Duathlon.
- Undervandsspil.
- Undervandssvømning.
- Forbedret kondition via forskellige træningsformer i vand f.eks. intervaltræning.