Adgang til svømmehal

Svømmehallen har adgangskontrol, fordi vi underviser samtidig med, at der er offentlige gæster i svømmehallen.

Som medlem skal du derfor vise din holdtilmelding i billetsalget for at få adgang til svømmehallen. Holdtilmeldingen findes under din medlemsprofil. I nedenstående video vises hvordan tilmeldingerne findes. 

Du kan vælge at printe din tilmelding og altid have den i din svømmetaske, hvis du ikke ønsker at logge ind på din smartphone hver gang.

Bemærk; forevisning af holdtilmelding giver adgang for det enkelte medlem i undervisningstiden. Ønsker man at svømme før eller efter undervisningen, skal man købe en billet. Forældre kan svømme samtidigt med vores undervisning mod køb af en billet i indgangen.