Frivillig i vandpoloafdelingen

Vandpolo i Hovedstadens Svømmeklub er baseret på involvering og støtte fra forældre til alle aktive ungdomsvandpolospillere i klubben.

Det betyder meget lavpraktisk, at der i løbet af året er behov for at alle forældre giver en hånd med. Det kan være som holdleder, tovholder, dommer, udvalgsmedlem, bestyrelsesarbejdet med meget mere.

Vi tillader os ofte at kontakte forældre til vandpolospillere direkte med henblik på involvering i klubbens vandpoloarbejde.

Deltager du ikke allerede i arbejdet med at hjælpe dine børn til gode og stærke oplevelser i deres fritid, skriv da til formand Anja Boye for vandpoloudvalget.

 

Vandpoloudvalget

Vandpoloudvalget spiller en vigtig rolle i at udvikle og drive vandpolo i HSK.

Læs mere om udvalgets arbejde her.

Frivillig i ungdomsvandpoloafdelingen

Ungdomsvandpoloafdelingen byder på mange forskellige muligheder for frivilligt engagement. Prøv f.eks. kræfter med rollen som holdleder, hvor du er sammen med børnene og samarbejder tæt med holdets træner eller kast dig over opgaven som tovholder, hvor du stort set kan ordne alt hjemme fra computeren. Læs mere og find grundige opgavebeskrivelser her.

Udlægs- og kørselsbilag

Her finder du kørsels- og udlægsbilag, som du skal anvende, når du skal have refunderet kilometer godtgørelse og når du har haft omkostninger i forbindelse med kamp/turneringer/arrangementer.

Kørsel - med fyldte biler - afregnes med statens laveste takst, når der er tale om kørsel udenfor hovedstadsområdet. Det vil sige, at der kun udbetales tilskud til kørsel ved kamp/turneringer/arrangementer, der er længere væk end Køge, Roskilde, Hillerød og Helsingør, svarende til en afstand på 50 km fra Flintholm Svømmehal. Derudover refunderes omkostninger til Storebæltsbroen.

Retningslinjer

Det er aktivitetens tovholder, der sørger for overnatning og arrangerer kørsel til aktiviteter (kampe, turneringer mm.).

Som udgangspunkt giver Hovedstadens Svømmeklub kun tilskud til kørsel i biler fyldt med spillere, som kører både frem og tilbage til aktiviteten. Og lykkedes det ikke at få nok forældre og trænere til at køre i egne biler, så må resten af spillerne med toget. I nogle tilfælde arrangerer Hovedstadens Svømmeklub buskørsel, i de tilfælde forventes det, at alle deltagere køre med bussen. Der udbetales ikke tilskud til kørsel, hvis der er arrangeret buskørsel.

Procedure for udlægs- og kørselsbilag 

Efter aktiviteten er afholdt er håndteret udlægs- og kørselsbilag på følgende måde:

  1. Tovholder modtager på mail udlægsbilag inkl. kvitteringer og KM-godtgørelse fra forældre/medlemmer/trænere. 
  2. Tovholder sender udlægsbilag og kvitteringer til [email protected] og udvalgsleder.
  3. Udvalgsleder gennemgår udlægsbilag inkl. kvitteringer og KM-godtgørelse samt sender godkendelse til [email protected].
  4. Administrationen betaler udlæg eller faktura, når udvalgsleder har godkendt.

Bemærk: alle bilag skal være originale og ikke bankkontobetalinger.

Frivillighåndbog

I klubbens Frivillighåndbog er al generel viden om frivillighed og praktiske arbejdsgange forbundet med frivilligt engagement beskrevet. Frivillighåndbogen kan læses og downloades her.