Bliv official i HSK

En official er en person, der har taget kurser inden for svømning, og dermed kan bidrage til afvikling af svømmestævner, så de afvikles efter reglerne.

I Hovedstadens Svømmeklub forventer vi, at forælder til børn, der svømmer i Teknikskolen, i Konkurrenceafdelingen eller på et AquaWin hold, bidrager som frivillige officials til svømmestævner.
Alle stævner kræver officials for at kunne afholdes.

Ofte er det et krav fra arrangørerne, at de tilmeldte foreninger sender et vist antal officials med til stævnerne, for at deres svømmere kan få lov til at svømme. Officials er med til at sikre svømmerne en ensartet og retfærdig bedømmelse, uanset hvilket stævne, de deltager i, og hvor stævnet holdes.

Officialuddannelsen koster dig ikke noget, idet klubben betaler kursusafgiften.

Ledige kurser annonceres her og bliver løbende opdateret.

Kurserne er delt op således:

  • Tidtager kursus
  • Bane-vendedommer kursus Modul 2
  • Starter Modul 3
  • Ledende måldommer og tidtager Modul 4
  • Speaker Modul 5
  • Stævnesekretær Modul 6 (Skal godkendes af klubben)
  • Overdommer Modul 7

Kontakt os på [email protected], hvis du gerne vil være official eller ønsker at høre mere. 

Tilmelding sker direkte på svoem.org og som klubkontakt skal du angive nedenstående oplysninger.

Klubben skal godkende hvis du skal tilmelde dig: Overdommer modul 7 & Stævnesekretær modul 6. Skriv til [email protected] for godkendelse.