Begynder, Søhest, 9-12 år

For at tilmelde en svømmer til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:
- Svømmeren er ikke nødvendigvis tryg ved vand.
- Svømmeren skal ikke have modtaget svømmeundervisning før.

Begynder (Søheste) er for svømmere i alderen 9-12 år, som gerne vil lære at svømme og færdes trygt i vand. Svømmeundervisningen foregår på lavt vand og har til formål at gøre svømmerne trygge i vand og lære dem begyndende svømmefærdigheder. På dette niveau lærer svømmerne at have hovedet under vand, slippe bunden med fødderne og at kunne færdes rundt i bassinet både med og uden hjælpemidler. Målsætningen for Begynder (Søhest) er at blive tryg og fortrolig i vandet samt at kunne svømme kortere distancer uden hjælp.
Er barnet utryg i vand anbefaler vi, at barnet tilmeldes et vandstartshold som vi kalder Søkrabbe.

Øvrige informationer:
Der undervises i meget forskellige rammer. Læs mere om svømmehallerne under fanen "Sådan gør vi".
Bemærk, at vi forbeholder os retten til at rykke svømmere, som ikke passer til dette niveau for at skabe homogene hold.

Undervisningens læringsmål:
- Være fortrolig med vandet.
- Flyde på maven og ryggen.
- Fortrolighed med dykning og undervandssvømning.
- Svømme crawlben og rygcrawlben uden hjælpemidler.
- Hoppe i vandet fra kanten.
- Kendskab til dybt vand (hvis det er muligt i svømmehallen).