Studerende

Uddannelsesforløb

Du tilmelder dig uddannelsen ved at sende en mail indeholdende en motiveret ansøgning til [email protected]. Uddannelsen er gratis.

Al undervisning foregår i Hovedstadens Svømmeklubs lokaler i Flintholm Svømmehal. Hovedstadens Svømmeklub sørger for forplejning. Det samlede forløb vil være som som følgende:

  • 1. undervisning: Tirsdag d. 12. oktober 2021 kl.17.00-20.00
  • 2. undervisning: Tirsdag d. 26. oktober 2021 kl.17.00-20.00
  • 3. undervisning: Tirsdag d. 16. november 2021 kl. 17.00-20.00
  • 4. undervisning: Tirsdag d.  7. december 2021 kl.17.00-20.00
  • 5. undervisning: Tirsdag d.  4. januar 2022 kl.17.00-20.00
  • 6. undervisning: Tirsdag d. 18. januar2022 kl.17.00-20.00

Du kan blive træner for dine egne hold sideløbende med uddannelsen. Inden du starter som træner, får du online "onboarding" á ca. 1,5 times varighed.

Undervisningen tager udgangspunkt i Dansk Svømmeunions grundbog Moderne SvømningNår du er tilmeldt forløbet for du adgang til Moderne Svømning. Efter gennemførelsen har deltagerne kompetencer inden for:

  • Grundfærdigheder: deltageren kan benytte grundfærdighederne som analyseværktøj i forbindelse med stilarterne og i forhold til vægtning og udvælgelse af relevante øvelser for og til den individuelle svømmer.
  • Udvikling af bevægelser i vand: deltageren kan redegøre for udviklingen af bevægelser og vands påvirkning af disse.
  • God undervisning: deltageren kan redegøre for fire faktorer der kendetegner god undervisning, samt reflekterer over hvordan de inddrages i egen praksis.
  • Planlægning og aktiviteter: deltageren har kendskab til klubbens formål, sæson- og periodemål og kan tilpasse og udvælge aktiviteter der passer ind i disse og danner grundlaget for et lektionsmål.
  • Stilartsanalyse: Deltageren kan med udgangspunkt i de fire grundfærdigheder beskrive de firestilarter, samt på denne baggrund give relevant feedback til den individuelle svømmer.

Jobbet som træner

Som træner har du det overordnede ansvar for et svømmehold og skal følge holdets målsætninger jf. klubbens læringsmål. Du er ansvarlig for et team bestående af dig og 1-2 hjælpetrænere og du bidrager til hjælpetrænernes udvikling og er ansvarlig for at aktivere og lede hjælpetrænerne. Som træner vil det også være muligt at blive ansvarlig ved forskellige events, som f.eks. mærkesvømning, AquaCamps, julearrangementer og svømmeskolestævne. Endeligt har du ansvaret for medlemmernes sikkerhed. Du kan læse vores jobbeskrivelse i dette link.  

Ansættelse i Hovedstadens Svømmeklub

Som ansat i Hovedstadens Svømmeklub får du:

  • Konkurrencedygtig timeløn og betalt forberedelsestid.
  • Adgang til et stort netværk af unge studerende i København. Vi afholder altid 2-3 sociale arrangementer pr. svømmesæson, hvor der er rig mulighed for at møde alle dine kollegaer.
  • Gode uddannelsesmuligheder.
  • Spændende og studierelevante karrieremuligheder.

Som ansat i Hovedstadens Svømmeklub bliver du kollega med en masse unge mennesker i hovedstadsområdet. Vi har cirka 250 timeansatte. De fleste er i gang med at tage en uddannelse. Selvom vi i hverdagen ikke alle sammen har tæt kontakt med hinanden vægter vi sociale arrangementer højt. Derfor holder vi hvert år både en stor uddannelsesdag, julefrokost og en sommerafslutning hvor vi laver sjove aktiviteter, spiser sammen og hygger. Uanset hvilket arrangement vi holder gælder det, at der ikke serveres alkohol til unge under 18 år. 

Vil du høre, hvad nogle af vores ansatte siger om at være i Hovedstadens Svømmeklub, så kan du se en række korte filmklip her