Assisterende elitetræner

Assisterende elitetræner
[Fuldtidsstilling]

Bliv en del af et af Danmarks mest ambitiøse elitetræningsmiljøer

Vil du arbejde tæt på nogle af landets bedste svømmere – og udvikle dig som træner i et stærkt elite-miljø?
Hovedstadens Svømmeklub søger en assisterende elitetræner til vores elitehold med junior- og seniorsvømmere på nationalt og internationalt niveau.
Du bliver en del af et stærkt og specialiseret trænerteam og arbejder tæt sammen med cheftræneren og de øvrige elitetrænere i hverdagen. Sammen skaber vi et miljø med høje ambitioner, stærkt fællesskab og fokus på både præstation og trivsel.


Se også hele jobannoncen her.

Om miljøet

Vi er Danmarks største idrætsforening med et stærkt konkurrence-setup. Trænerteamet i konkurrenceafdelingen består af otte fuldtidstrænere og tolv deltidstrænere til at træne de mere end 200 konkurrencesvømmere.

Eliteholdet består af ca. 40 senior- og juniorsvømmere og træner primært på Bellahøj Svømmestadion (50 m) samt i Flintholm Svømmehal (25 m). Derudover er der adgang til helt nye styrketræningsfaciliteter på Bellahøj.


Din rolle

Som assisterende elitetræner bliver din vigtigste opgave at være tæt på den daglige træning og udvikling af svømmerne.

Du kommer bl.a. til at:

  • Varetage egne træningspas for junior- og seniorsvømmere
  • Have ansvar for en aspirantgruppe og arbejde med overgangen til eliteholdet fra årgangsholdet (Talent 1)
  • Indgå i planlægning og gennemførelse af træning i vand og på land
  • Bidrage til tests, opfølgning og daglig udvikling af svømmerne
  • Deltage i stævner, træningslejre og øvrige eliteaktiviteter
  • Være en aktiv del af trænerteamets samarbejde og udvikling

Jobindhold kan tilpasses den rette kandidat. 

Du får dermed eget ansvar, men altid i tæt samspil med cheftræneren og resten af elitetrænerteamet. Trænerteamet på eliteholdet arbejder åbent, supplerer hinanden i træningsgrupperne og har højt fokus på samarbejde og at støtte hinanden.

 

Vores ambition

Vi arbejder målrettet på at udvikle svømmere til:

  • National top (top-3 niveau)
  • Internationalt niveau (top-16 i Europa)
  • Individuelle kvalifikationer til VM og OL

Som assisterende træner er du med til at skabe fundamentet for den udvikling, både gennem kvalitet i hverdagen, et stærkt fælleskabsorienteret træningsmiljø og gennem det daglige samarbejde med teamets trænere.

 

Hvem er du?

Vi leder ikke nødvendigvis efter den mest erfarne, men efter den rette profil med et ønske om at bidrage til vores værdier og fællesskab.

Vi ser, at du:

  • Elsker at stå på bassinkanten og arbejde tæt med svømmere
  • Har god erfaring med elite- og konkurrencesvømning
  • Har forståelse og interesse for teknisk udvikling og fysisk træning
  • Trives i et ambitiøst miljø med høj kvalitet i hverdagen
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Bidrager positivt til samarbejdet med svømmere, kolleger og forældre

Det er en fordel, hvis du har relevant træneruddannelse – men det vigtigste er din tilgang og motivation. Vi hjælper gerne med din videre udvikling.

 

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads:

  • Med et ambitiøst og veldrevet eliteprojekt
  • Hvor du arbejder tæt sammen med erfarne elitetrænere
  • Hvor vi prioriterer både præstation, trivsel og udvikling
  • Hvor du får mulighed for at udvikle dig som træner i et stærkt miljø

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med attraktive pensionsvilkår, herunder sundhedsforsikring og seks uger ferie. 

 

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål, kan du kontakte:

Lars Sørensen, klubdirektør, på mail [email protected] eller telefon 3114 6178.

Niels-Jørgen Jørgensen, cheftræner, på mail [email protected] eller telefon 2215 5316.

 

Vi afholder samtaler løbende, men du skal sende din ansøgning til os senest søndag 21. juni. Ansøgningen sendes til Lars Sørensen på [email protected].

 

Forventningen er, at vores nye kollega kan starte 1. august.

Læs gerne vores værdisæt, inden du kontakter os eller ansøger.

Vi glæder os til at høre fra dig.