Nye bestyrelsesmedlemmer, nyt værdisæt, nyt æresmedlem og nye vedtægter på vej

Skrevet af

Lars Sørensen.

D. 14. april 2025.

Kategori: Foreningen

Hovedstadens Svømmeklubs generalforsamling 2025 bød på mange spændende nyheder!

Generalforsamlingen blev afholdt lørdag den 15. marts i klasselotteriets oprindelige lokaler på Frederiksberg, hvor 36 stemmer var til stede.

Vi byder velkommen til vores nye bestyrelsesmedlemmer:

  • Torben Hertel som ny kasserer
  • Janus Moos som ny repræsentant for vandpolo

Samtidig siger vi farvel og tak til Otto Vinther Christensen, der efter 13 år i bestyrelsen nu er udnævnt til æresmedlem. En stor tak for Ottos enorme indsats og de mange frivilligtimer! Vi siger også farvel til Anja Boye, som efter en stor indsats for vandpoloafdelingen nu bliver formand for vandpoloudvalget.

Formand Susanne Glasius Tischer præsenterede klubbens nye værdisæt, som er blevet til gennem en bred og involverende proces med næsten 500 deltagere. Se det samlede nye værdisæt her.

Bestyrelsen fremlagde også et forslag til modernisering af klubbens vedtægter, som kommer til afstemning på en ekstraordinær generalforsamling i maj.

Læs referatet og se materialet fra generalforsamlingen på hsk.dk.