60+ udendørsaktiviteter

HSK åbner nu op for et nyt kapitel, hvor vi inviterer dig, der er 60+, med ud under åben himmel til svømmeaktiviteter i det fri. Med åbent vand-oplevelser i havnebassiner, badezoner, friluftsbade, udendørs pools og ved strande skaber vi trygge og inspirerende rammer, hvor du kan nyde glæden ved at bevæge dig i vandet – uanset om du er erfaren svømmer eller nysgerrig nybegynder.

Hos HSK er fællesskab, frihed og vandsikkerhed i centrum. Vi ved, at svømning i åbent vand ikke kun styrker kroppen, men også giver ny energi og livsglæde. Vores dedikerede trænere har særlig fokus på sikkerhed og tryghed i vandet, så du kan føle dig godt tilpas og udfordre dig selv i dit eget tempo.

Vi tror på, at det aldrig er for sent at opdage nye sider af svømning og styrke både selvtillid og vandsikkerhed. Sammen udforsker vi naturen, får frisk luft og gode grin – og du bliver en del af et varmt fællesskab med andre seniorer, der deler glæden ved vandet.

Tag med os ud i det fri, og bliv en del af HSK’s nye eventyr i åbent vand. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

60+ Intro Svøm

Vores intro svømmehold er målrettet voksne over 60, der ønsker at opleve glæden ved at svømme i åbent vand i trygge og sociale rammer under åben himmel. Holdet er for både begyndere og let øvede, der vil styrke teknikken og føle sig mere sikker i naturen. Kom og vær med – uanset erfaring, her er plads til alle, der vil nyde vandet sammen med andre.

Mere info og tilmelding her 

60+ Havliv
Holdet er målrettet voksne over 60 år, der ønsker at opleve glæden ved aktivitet ved og i havet i trygge, sociale og inkluderende rammer. Holdet kombinerer motion i vand, strand-motion, walk and talk, vejrtrækningsøvelser, spændende opvarmningslege, crawl i åbent vand, livredning på strand, HLR på dukke, bjærgeøvelser i vand og på land samt sjove stafetter.

Der er fokus på hygge, fællesskab, det sociale og på at skabe gode oplevelser i frisk luft, hav og natur. Holdet varer én time, og aktiviteterne varierer fra gang til gang afhængigt af vejret, så træningen både er sjov, udfordrende og alsidig. Vi veksler mellem aktiviteter på land og i vandet, så alle får en god og varieret oplevelse. Kom og vær med – alle er velkomne, og aktiviteterne tilpasses medlemmerne, så der er plads til alle

Mere info og tilmelding her

60+ Svøm & Træn

Vores Svøm & Træn hold er for dig, der er 60+ og som vil styrke din sundhed, mobilitet og tryghed i åbent vand. Her kombinerer vi sikkerhed, funktionel træning, balance og styrke – alt tilpasset dig og dit niveau. Her får du viden, færdigheder og et stærkt socialt fællesskab, så du kan nyde sommeren aktivt og sikkert ved åbent vand. Oplev glæden ved at bevæge dig i naturen og bliv tryg og kompetent i åbent vand – sammen med andre.

Mere info og tilmelding her  

 

Find alle vores udendørsaktiviteter samlet her