Indkaldelse til generalforsamling, 2026
Kategori: Svømning
Lørdag 14. marts kl. 10.00 afholder Hovedstadens Svømmeklub generalforsamling. To uger før skal kandidater til valg og forslag være indsendt til klubben.
Dagsorden for generalforsamlinger i Hovedstadens Svømmeklub Frederiksberg og København.
Generalforsamlingen afholdes lørdag 14. marts kl. 10.00 i:
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
Kandidater og forslag
Jf. vedtægterne stilles forslag og interesserede kandidater til bestyrelsen ved formand Susanne Glasius Tischer på mail: [email protected]
Deadline for indstilling af kandidater og forslag er to uger før generalforsamlingen, dvs. lørdag 28. februar kl. 10.00. En uge før generalforsamlingen offentliggøres endeligt materiale på hsk.dk.
Tilmelding
Bestyrelsen opfordrer til, at der sker tilmelding til [email protected].
Afgivelse af stemme via fuldmagt
Det er jf. vedtægternes § 7 stk. 21 muligt at stemme med fuldmagt. Intet medlem kan dog stemme med mere end én fuldmagt. For medlemmer under 18 år kan forældremyndighedsindehaveren eller andet medlem træde i stedet og modtage eller afgive fuldmagt.
Jf. § 7 stk. 19, skal medlemmet eller forældremyndighedshavers barn, have været medlem i mindst seks måneder for at være stemmeberettiget.
For at sikre og udføre en korrekt behandling af fuldmagter, henstiller bestyrelsen til, at fuldmagter indsendes til Hovedstadens Svømmeklubs kontor på [email protected] inden generalforsamlingen.
Læs mere om krav til indholdet i en gyldig fuldmagt.
Materiale til generalforsamlingen offentliggøres løbende her.