Håndtering af dine medlemsoplysninger

Skrevet af

Lars Sørensen.

D. 25. maj 2018.

Kategori: Foreningen

Vi passer godt på dine oplysninger og vi gemmer kun de mest nødvendige data. Læs her, hvordan vi håndterer den nye Persondataforordning.

Vi har som følge af den nye Persondataforordning, der træder i kraft pr. 25. maj, ændret vores medlemsbetingelser, udarbejdet en privatlivspolitik og nøje gennemgået, hvordan vi opbevarer data.

 

Alle eksisterende (og nye) medlemmer der, fra 10. juni 2018, genindmelder sig kommer til at acceptere de nye vilkår.

 

Overordnet set håndterer vi ikke særligt personfølsomme oplysninger for medlemmer. Vi beder jer kun om at registrere jer med de mest nødvendige oplysninger og de oplysninger, som kommunerne kræver af os. Det er navn, adresse, by, telefon, mailadresse, køn, fødselsdato/år og oplysninger om hvilket hold du svømmer på. 

 

Yderligere har vi besluttet, at har du en profil i vores medlemssystem, som har været inaktiv i mere end to år, skriver vi til dig og du får mulighed for enten at fastholde din profil hos os eller at få den anonymiseret. Beslutningen er helt din egen.