Generalforsamling 2018
Kategori: Foreningen
Der blev skiftet ud på to bestyrelsesposter da Hovedstadens Svømmeklub afholdt generalforsamling.
Hovedstadens afholdt mandag 12. marts for første gang generalforsamling i egne lokaler i Flintholm Svømmehal. To nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt og to sagde farvel til bestyrelsesarbejdet. Stor tak for frivillighedsindsatsen til de to afgående bestyrelsesmedlemmer.
Merete Reinholdt overtog Mogens Frosts mandat for Konkurrenceafdelingen. Mogens har efter næsten 11 års utrættelig indsats for konkurrencesvømningen valgt at trække sig, da hans søn, Jesper, er stoppet på Elite 1. Merete blev indstillet af konkurrenceudvalget. Merete er mor til Anna Rosa på Talent 1 og derudover også leder af kommunikationsarbejdsgruppen.
Morten Hvidberg overtog Henriette Lemvigh mandat for Svømmeskolen. Henriette stopper et år i bestyrelsen, hvor hun har repræsenteret det nyetablerede svømmeskoleudvalg. Morten er far til to drenge i svømmeskolen.
Formand Allan Nyhus sagde bl.a. på Generalforsamlingen om Mogens Frosts mangeårige indsats:
”Mogens har især de senere år hjulpet klubben med at få organiseret økonomien på konkurrencesvømningsområdet. Der er blevet opsat mange Excelark. Derudover har Mogens i nogle år været konkurrenceudvalgsformand og før det hjulpet med hjemmesiden og meget mere. Naturligvis også som official. ”
Klubbens nye bestyrelse endte med at se sådan se her ud:
Formand
Allan Nyhus
Kasserer
Otto Vinther Christensen
Menige bestyrelsesmedlemmer
Anne Marie Zinck
Marianne Eltong Gade
Karina Marcher Holm (Svømmeskolen)
Morten Hvidberg (Svømmeskolen)
Merete Reinholdt (Konkurrenceafdelingen)
Jesper Kruse (Konkurrenceafdelingen)
Katrine Cohen (Vandpolo)
Dorthe Drauschke (Synkro)
Bo Hyllested (Masters)
På bestyrelsesmøde 4. april konstituerer bestyrelsen sig med FU og næstformand og udarbejder en årsplan for bestyrelsesmøderne.
Referat fra generalforsamlingen vil fremgå af dette link, når det er godkendt af dirigenten.