Endelig dagsorden for generalforsamling i Hovedstadens Svømmeklub, 2026
Kategori: Foreningen
Lørdag 14. marts kl. 10.00 afholder Hovedstadens Svømmeklub generalforsamling.
Alle medlemmer er velkomne, men husk gerne tilmelding på [email protected]. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig spisning efter generalforsamlingen.
Al materiale forud for generalforsamlingen er nu lagt online under generalforsamling på hsk.dk.
Hvornår og hvor?
Lørdag 14. marts kl. 10.00
La Oficina, Suomisvej 4
1927 Frederiksberg C
Kom gerne i god tid, så vi kan få registreret stemmer og eventuelle fuldmagter inden generalforsamlingen starter.
Tilmelding
Bestyrelsen opfordrer til, at der sker tilmelding til [email protected].
Afgivelse af stemme via fuldmagt
Det er jf. vedtægternes § 7 stk. 21 muligt at stemme med fuldmagt. Intet medlem kan dog stemme med mere end én fuldmagt. For medlemmer under 18 år kan forældremyndighedsindehaveren eller andet medlem træde i stedet og modtage eller afgive fuldmagt.
Jf. § 7 stk. 19, skal medlemmet eller forældremyndighedshavers barn, have været medlem i mindst seks måneder for at være stemmeberettiget.
For at sikre og udføre en korrekt behandling af fuldmagter, henstiller bestyrelsen til, at fuldmagter indsendes til Hovedstadens Svømmeklubs kontor på [email protected] inden generalforsamlingen.