Vi kommer tilbage i vandet!
Kategori: Svømning
Lige nu er planen, at klubbens svømmeskolehold for under 18-årige starter undervisning fra og med mandag 26. april. Udvalgte hold forventes at starte 21. april.
Der er blevet vedtaget en politisk rammeaftale på Christiansborg. Den muliggør, at det fra og med onsdag 21. april atter vil være tilladt for foreningssvømning at genoptage svømmeundervisningen. Det bliver dog kun særlige hold, der starter 21. april. Genåbningen for svømning bliver med et forsamlingsloft på 25 personer.
Den store genåbning bliver for Hovedstadens Svømmeklub, som nævnt mandag den 26. april og kun for under 18-årige. Vi ved endnu ikke, hvornår der må åbnes for andre målgrupper. Forventningen er dog, at øvrige medlemmer får lov til at springe i vandet fra 6. maj.
Vi mangler stadig at få afklaret de nærmere retningslinjer for genstarten. Retningslinjer som kommuner og idrættens organisationer forventes at være klar med i løbet af tirsdag 20. april. Herefter, skriver vi til alle medlemmer.
Der vil forventeligt stadig være strenge coronaretningslinjer, så vi kan være med til at sikre en sikker og tryg oplevelse på svømmeholdene, men også at tage medansvar for at reducere smittespredning i samfundet.
Vi sender som nævnt mail til alle medlemmer, når vi er klar med mere information. Indtil da, glæder vi os bare vildt meget til at komme tilbage i vandet 😊