Vandpolo i HSK
Kategori: Vandpolo
HSK har en aktiv vandpoloafdeling, som deltager i flere turneringer i løbet af sæsonen. Vi har hold fra U11 til U17 i ungdomsafdelingen og 2 divisionshold. Vandpolo er håndbold i vand med flydende mål i hver ende af bassinet.
I juni måned afholdes en årlige pokalturnering i vandpolo for alle ungdomshold. I weekenden 2-3. juni deltog HSKs U15 hold og spillede over 2 dage forskellige spændende og udfordrende kampe.
Turneringen blev afholdt i Tommerup på Fyn, hvor spillere, trænere og holdledere overnattede sammen med flere af de andre hold. Sammenholdet blev styrket på tværs af holdet og nye venskaber opstod med spillere fra de andre hold.
HSKs U15 fik sølv og gav alt hvad de havde i finalekampen, hvor FREM vandpolo løb med sejren, men ikke uden modstand.
I den kommende weekend deltager HSKs U13 og U17 hold i pokalturneringen - denne gang afholdes stævnet i Odenses universitets svømmehal.
I løbet af året er der mange forskellige arrangementer – lige fra weekendstævner til DM samt forskellige sociale hyggedage.
Gør dig selv den tjeneste at komme til prøvetræning, hvis du har lyst til at prøve vandpolo.
Vi træner i NEXS på Nørre Alle. Kontakt cheftræner Maria Jensen på [email protected]