Tilmelding til ny svømmesæson (2021/2022)

D. 12. juni 2021.

Kategori: Foreningen

Der er stadig masser af ledige pladser til den nye svømmesæson, som starter 1. september 2021.

Tilmelding til ny svømmesæson
Få et overblik over vores svømmehold for sæson 2021-2022

Er du i tvivl om hvilket niveau du bør tilmelde dit barn, anbefaler vi, at du læser vores niveauanbefalingsguide.

Du kan læse om ændringer i sæson 2021/2022 her. Skal du tilmelde dit barn til blæksprutteniveauet er det især vigtigt, at du får læst om ændringerne, samt hvis I leder efter svømmehold i Øbrohallen og Frederiksberg Svømmehal. 

I vores FAQ kan du læse mere om tilmelding for eksisterende medlemmer

Tilmelding - sådan gør du
For at kunne tilmelde et svømmehold, skal du klikke dig ind på www.hsk.dk og logge på din profil. Har du ikke en profil, anbefaler vi, at du inden tilmeldingen har oprettet og aktiveret en profil

Skal du tilmelde familiemedlemmer og knytte jeres profiler sammen, så se hvordan her. 

Coronavirus
Situationen omkring coronavirus gør, at den kommende svømmesæson stadig kan forventes at blive mere uforudsigelig end normalt. Holdstørrelserne er tilpassede ud fra de areal- og afstandskrav, som i skrivende stund er kendte og som er aftalt med svømmehallerne. Derudover kan der opstå ventetid ifb. med adgang til svømmehal og omklædning, hvilket kan betyde, at I kan blive forhindrede i at møde til tiden til undervisningens start. Det er naturligvis helt OK. Det er stadig kun muligt at få adgang til omklædning 15 min. før undervisningen starter.

Har du spørgsmål?
Vi har samlet en række gode vejledninger og videoer på vores hjemmeside. Se bl.a. vores FAQ

God fornøjelse med tilmeldingen. Vi glæder os til en ny sæson med dig og/eller dine børn.