Tilmelding åben til nye svømmehold i Rymarksvej Svømmehal

D. 6. oktober 2020.

Kategori: Svømning

Ledige svømmehold i nyopstartet svømehal.

Med start fra uge 43 har vi fået mulighed for at åbne helt nye svømmehold op i en svømmehal, som vi ikke tidligere har haft adgang til. Hallen er placeret i Ryparken på Østebro/Hellerup.

Tilmeldingen er åben nu, der er mange ledige pladser på de fleste af ugens dage. Tilmeldingen foregår nemt via vores svømmeholdsvælger.

Hvordan I finder svømmeholdene på Rymarksvej og skifter fra et andet hold
Når I er i svømmeholdsvælgeren, klik på hal og sorter på Rymarksvej Svømmehal. Herefter tilmeldes det ønskede hold. Hvis I ud over ventelistepladsen, allerede har plads på et svømmehold, men ønsker at skifte til den nye svømmehal, gøres det via ”skift hold” funktionen. I er naturligvis også velkomne til at kontakte os, så hjælper vi jer. 

Hvilke hold tilbyder vi?
Vi tilbyder et bredt program af hold for børn i alderen 5-12 år. Det er vores velkendte, Blæksprutte (dybt vand), Pingvin, Sæl og Spækhuggerhold. I finder mere information om holdniveauerne her

På grund af vanddybden på 1,2 meter, kan vi ikke tilbyde Krabber og Pingviner for de 5-6 årige. Derfor har vi udviklet to nye holdniveauer, som kun findes i Rymarksvej Svømmehal. Her skal én forældre med i vandet sammen med barnet. De to nye holdniveauer er:

  • Reje – Vandtilvænning for de 5-6 årige ledsaget af én forældre
  • Tigerreje – Begynder for de 5-6 årige ledsaget af én forældre

Både Reje og Tigerreje er altså forældre/barn hold, dvs., at forældre skal være med i vandet og støtte og hjælpe børnene fra vandet. Læringsmålene på Krabbe og Reje er de samme, det samme gør sig gældende for Pingvin og Tigerreje.

Mere information om Rymarksvej Svømmehal
Svømmehallen består af ét bassin, der er 17 x 10 meter og har en vanddybde fra 1,2 meter til 3,1 meter. Vi har samlet relevant information om den nye svømmehal her.

Coronarestriktioner #tilbageivandet gælder også i Rymarksvej Svømmehal
Som i resten af klubben og i vores andre svømmehaller gælder der også særlige rammer i Rymarksvej Svømmehal. Dem beder vi om, at I læser igennem inden første svømmegang. I finder klubbens coronaretningslinjer her,  og de mere specifikke rammer gældende for Rymarksvej Svømmehal her. Bemærk også, at vi har særlige betingelser for undervisning under corona. De fremgår bl.a. af alle svømmeholdene.

Holdene i Rymarksvej starter op fra og med mandag 19. oktober og vi glæder os til at se jer i den ”nye” svømmehal.