Talentudvikler til Talent 1 (årgangssvømmere)
Kategori: Elitesvømning
Til at hjælpe os på rejsen frem mod at blive nordens stærkeste svømmemiljø, mangler vi fra sæsonstart 1. august 2019 en fuldtidstræner til vores Talent 1 hold.
Siden klubbens etablering i 2012 har vi oplevet en rivende sportslig udvikling. Vi har bl.a. opbygget landets stærkeste årgangsmiljø. Det er sket gennem et stærkt samarbejde i klubben mellem trænere, forældre og svømmere, hvor vi følger klubbens langsigtede udviklingsplan.
Til at hjælpe os på rejsen frem mod at blive nordens stærkeste svømmemiljø, mangler vi fra sæsonstart en fuldtidstræner til vores Talent 1 hold.
I klubben lægger vi vægt på, at vi alle skal vise engagement, brænde for svømmesporten og værdsætte samarbejdet med kollegaer, svømmere og forældre.
Vi ønsker at samle et stærkt trænerteam omkring Talent 1. Hvis du ønsker at lede dette, kan du forvente nogle af følgende opgaver:
- Overordnet ansvarlig for planlægning og udvikling af klubbens Talent 1 hold (7-8 x ugentlig træning).
- Varetagelse af den daglige træning på land og i vand.
- Sportslig ledelse og koordination med eget trænerteam på Talent 1.
- Sparring og talentudvikleransvar med Talent 2 (børnesvømmere).
- Koordination af sæsonplansaktiviteter med tilknyttede frivillige tovholdere og holdledere.
- Medansvarlig for løbende udvikling, opdatering og benchmark af klubbens langsigtede udviklingsplan.
- Kommunikation med forældre om træning og stævner og udsendelse af ugemails til holdet.
Hele jobannoncen finder du her.
Der er ansøgningsfrist søndag 2. juni.