Tilmelding til svømmeskolestævnet 2023 åbner

D. 23. januar 2023.

Kategori: Svømning

Tirsdag den 24. januar åbner vi for tilmelding til årets store begivenhed i svømmeskolen - svømmeskolestævnet.

Svømmeskolestævnet er vores tilbagevendende tradition alle for svømmere i svømmeskolen fra Pingvinholdet og opefter. I år afholdes stævnet henover weekenden den 11. og 12. marts 2023 i hele tre forskellige svømmehaller.
Svømmerne tilmelder sig den del af stævnet som passer til deres niveau, men for alle deltagere gælder at de både skal igennem en forhindringsbane fyldt med aktiviteter og færdigheder som de kender fra deres undervisning, samt et mere "klassisk" svømmeløb. 
Vi afholder svømmeskolestævnet for at give vores svømmere en sjov og hyggelig dage og en god oplevelse med det at gå til svømning. 
Læs mere om svømmeskolestævnet og tilmeld dit barn!