Sponsorstævne 2017: HSK svømmede en tur til Hamborg efter 130.000 kr...

Skrevet af

Lars Sørensen.

D. 7. maj 2017.

Kategori: Elitesvømning

Klubbens konkurrenceafdeling afholdt søndag 7. maj for første gang i mange år et sponsorstævne. I alt blev der svømmet hele 130.000 kr. ind via de mange baner i bassinet. Sammenlagt blev der svømmet ca. 340 km - hvilket svarer til en tur til Hamborg. Super sejt!

Fremtidens OL-håb har brug for støtte, og derfor har de ca. 100 konkurrencesvømmere fra Hovedstadens Svømmeklub bevæget sig rundt til det lokale forretnings- og erhvervsliv for at finde sponsorer.

Se listen over hvor langt de enkelte svømmere svømmede.

Svømmerne har via lokale butikker og virksomheder skaffet sig sponsorer til at sponsorere dagens timesvømning. Det kan ske via fast beløb eller et beløb pr. m. Der er intens og skarp stemning for både at nå fleste meter og svømme flest penge ind til klubbens arbejde. 

Masser er lokale sponsorer og familier bidrager til at stævnet kan indsamle støtte til klubbens unge svømmere. Sponsorstøtten går ubeskåret til svømmerne. Dog går 7,5 % af det samlede overskud til godgørende formål. I 2017 har klubben valgt at donere penge til Julemærkefonden og Broen Danmark

sponsorstævnevæggen kan du se listen over hvilke firmaer, der i 2017 har støttet klubbens svømmere. Det er dog kun de firmaer der har ønsket at være synlige. En række anonyme sponsorer bidrager også med stor støtte.

En stor tak for klubben til alle. 

Tusind tak til de mange lokale sponsorer der støtter op om klubbens arbejde.