Rymarksvej - ny HSK svømmehal med ledige pladser

D. 6. november 2020.

Kategori: Svømning

Klubben har fået adgang til en ny svømmehal på Østerbro. Her har vi ugentligt over 50 forskellige børne-, teenage- og voksenhold. 

Siden uge 43 har Hovedstadens Svømmeklub haft svømmehold i vores nyeste svømmehal "Rymarksvej", der ligger på Rymarksvej på Østerbro. Her underviser vi ugentligt over 50 forskellige hold og der er stadig over 100 ledige pladser på svømmeholdene derude. Vi tilbyder både forældre/barn hold derude (fra 5 år), børnehold, teenagehold og voksenhold i svømmehallen. 

Der er netop kommet nye hold på holdplanen og lige nu kan man blandt andet få fingrene i ledige pladser på disse hold: 

  • Sæl (øvet 7-10 år)
  • Blæksprutte lavt eller dybt vand (let øvet 5-9 år)
  • Tigerreje (forældre/barn begynder 5-6 år, tilsvarende "Pingvin")
  • Voksen begynder.
Læs mere info om svømmehallen her eller kontakt vores administration ved spørgsmål eller behov for råd og vejledning.