Sølv til HSK ved sæsonens 3. Miniturnering
Kategori: Elitesvømning
Hovedstadens to hold af elitesvømmere i børnegruppen endte som hhv. nr. to og fire ved søndagens spændende dyst i denne sæsons tredje af fire Miniturneringer.
HSK's deltagelse i den 3. Miniturnering var fra første færd præget af spænding. Der blev kæmpet en brav kamp, og på et tidspunkt i søndagens stævne, da det var allemest nervepirrende, lå Hovedstadens Hold A, Hold B og Kvik Kastrup på en delt 2. plads. Hovedstaden sluttede stævnet af med højt humør, god stemning og en flot 2. plads til Hold A og en 4. plads til Hold B.
Godt kæmpet, lyder det fra vores udsendte medarbejder, holdleder Lene Kjer Rasmussen.