Månedens svømmere

Skrevet af

Tine Staun .

D. 8. februar 2018.

Kategori: Elitesvømning

Denne gang har vi valgt at kåre månedens svømmer for december og januar samlet. Se navnene på de seje svømmere her.

T3 Piger

Grundet en kort træningsmæssig december måned, har vi på Talent 3 piger valgt at kåre en månedens svømmer for december og januar samlet. Månedens svømmer på Talent 3 piger er denne gang gået til Josephine. Josephine udviser altid godt humør, og er nysgerrig efter at blive bedre. Josephine har specielt udviklet sig i forhold til at være reflekterende omkring hendes svømning, og den generelle energi der bliver lagt i hvert træningspas er også øget. Den ekstra energi der bliver lagt i hvert træningspas har allerede vist sig at give pote både til stævne og til test, så det er bare med at blive ved.

Stort tillykke – fortsæt det gode arbejde!

 

T3 Drenge

Månedens svømmer på Talent 3 drenge er denne gang gået til David. David udviser altid seriøsitet og det er tydligt, at David gerne vil blive bedre. Til træning har David altid hørt hvad vi skal, og er altid en af de første til at sætte i gang. Til stævner vil man opleve, at David står og pudser teknikken af på land før han skal svømme, så han er helt sikre på hvordan en god streamline og bryst svømning ser ud, og derfor er David blevet månedens svømmer.

Stort tillykke – fortsæt det gode arbejde!

 

 

T2 Piger

Månedens svømmer på T2 piger er Matilde Maagøe. Det bliver hun for sin gode indstilling til træning og hendes evne til at reflektere over sin egen træning. Derudover har Matilde været god til at holde fokus til stævner, hvor hun har kunne udføre egne fokuspunkter.

Dertil har hun også været en god og hjælpsom hold kammerart.

Stor tillykke Matilde Fortsæt det gode arbejde!

 

T2Drenge

Månedens svømmer op T2 drenge er Mads Møller. Han har de sidste par måneder arbejdet koncentreret til træning, og har formået at rykke sit tekniske niveau i alle stilarter. Mads har været rigtig god til at arbejde detaljeorienteret både til træning og stævner.

Derudover har Mads været rigtigt hjælpsom og omsorgsfuld over for sine holdkammerarter.

Tillykke Mads – Fortsæt det gode fokus og arbejde!

 

 

Talent 1

Månedens svømmer på Talent 1 i december er Oliver Søgaard-Andersen. Valget er faldet på Oliver grundet hans store engagement på alle planer i den daglige træning. Oliver er dygtig til at arbejde med den feedback han får i hverdagen, ligesom han selv er meget reflekteret omkring styrker og forbedringsmuligheder i sin egen svømning. Oliver kommer altid til træning med et smil på læben, og bidrager på den måde til den gode stemning på holdet. Olivers gode indsats har i løbet af efteråret, fuldt fortjent, gjort, at han har rykket sit niveau i flere forskellige discipliner. Stort tillykke fra trænerteamet!

 

Elite 1

Elite 1 nominerer hermed Alvi Hjelm som månedens svømmer på elite 1.

herunder for følgende grunde:

Alvi Hjelm er udvalgt som månedens svømmer fra Elite 1. Han udvælges på hans stærke performance op til, og til det fornyligt overstået EKM i Royal Arena. 

Alvi er den mest rutinerede herresvømmer, der befinder sig på Elite 1 i øjeblikket. Med tidligere deltagelse til VM og EM har han haft mulighed for at indsamle sig en del international erfaring, som han skulle vise, at han kunne sætte i spil. Dette må siges at lykkes.

Med 2 flotte løb i henholdsvis 200 IM og 400 IM, i nye bedste tider (2.02.85 og 4.19.92), viser Alvi, at han har lært at modstå presset, når han står på den helt store scene. En kvalitet, som vi mener, kan assistere Alvi langt frem i hans svømmekarrierer.

Hvad endnu flottere er, at de tidligere personlige rekorder i 200 IM og 400 IM var sat i måneden forinden til andre mesterskaber. Alvi formår dermed at vende hjem, forblive koncentreret og hårdtarbejdende, og løfte sit niveau til nye højder på den store scene. STÆRKT!

Et kæmpe stort tillykke med din stærke performance og titlen som  månedens svømmer!