Månedens svømmere på AquaWin i november

Skrevet af

Jonas Enevoldsen.

D. 7. december 2016.

Kategori: Svømning

Hver måned kårer de enkelte trænerteams månedens svømmer på de forskellige AquaWinhold. I september har følgende udmærket sig.

 

AquaWin 9+ Vesterbro: Solvej er månedens svømmer, da hendes indsats til mærkesvømning var helt fantastisk. Hun havde det hårdt undervejs, men viste at der skulle mere til at slå hende ud. Derfor nåede hun sit mål på 5000 m. Super flot!

 

AquaWin 13+ Vesterbro: Månedens svømmer på AquaWin 13+ er Nora, da hun altid er klar til træning. Hendes svømmeglæde smitter og motiverer de andre svømmere, samtidig med hun er med til at skabe en positiv stemning. Hun er en rigtig dygtig tekniker også når serierne bliver hårdere. Fortsæt det gode arbejde!

 

AquaWin 15+: Ida: Ida er en svømmer, som kommer til hver træning. Hun er super sej til landtræning og giver den gas i vandet. Mærkesvømning gik rigtig godt, hvor vi fik et glimt af Idas stædighed. Netop denne stædighed gør at hun altid presser sig selv til at yde sit bedste. Kæmpe klap på skulderen!


AquaWin 9+ Emdrup: Astrid er en svømmer, som kommer til alle træningerne med et stort smil på læben. Til hver træning gør hun hvad der bliver sagt og nogle gange mere end det. Det er, derfor hun er blevet månedens svømmer på AW 9+ Emdrup.


AquaWin 13+ Emdrup: Evgeny er en af de svømmere der altid kommer til træning, altid høre efter og altid gir den 100 % når han svømmer. Og han har i denne måned gjort det igen, og derfor er han månedens svømmer november på AW 13+ i Emdrup. Fortsæt det gode arbejde Evgeny

 

AquaWin 9+ Damsø:  Denne månedens svømmer er Jonathan, da han viser et stort engagement og giver sig fuldt ud hver gang til træning. Derudover er han altid glad, har sine ting i orden og udvikler med flotte forbedringer.  Fortsæt med det gode arbejde og tillykke!