Månedens svømmere april 2019
Kategori: Elitesvømning
Så er månedens svømmere for april fundet. Se hvem trænerne har peget på - og hvorfor.
Talent 3 Piger: Asta Dam Lukowski
Månedens svømmer på Talent 3 Piger går denne måned til Asta. Asta har gennem hele sæsonen haft et flot fremmøde og er meget dygtig til at huske vores fokuspunkter i de forskellige stilarter. Asta har haft en periode, hvor hun har været lidt stille, men er begyndt at åbne endnu mere op og dele ud af sit smil og sine tanker, hvilket gør det til en fornøjelse at have Asta på holdet.
Stort tillykke fra hele trænerteamet på T3.

Talent 3 Drenge: Simon Nyhus
Månedens svømmer på Talent 3 Drenge går denne gang til Simon. Simon har i løbet af sæsonen udviklet sig meget både svømmeteknisk og mentalt. Simon er specielt i den seneste periode begyndt at åbne meget op og dele ud af sine oplevelser og er villig til at høre, hvad træneren har af forslag. Dette har åbnet op for et samarbejde, der gør både Simon og trænerne gladere og dygtigere. Derudover er Simon også dygtig til at koncentrere sig om opgaven og tysser gerne på de andre, hvis de forstyrre undervisningen.
Stor tillykke fra hele trænerteamet på T3.
T2 Drenge: Konradas Juska
Månedens svømmer på Talent 2 drenge er Konradas Juska, som med sit gode humør og stærke indsats til træning, fortjener at blive månedens svømmer. Konradas leverede en god og fokuseret indsats til alle træninger. Han er god til at arbejde med rettelser, og tager ejerskab for egen læring.
Tillykke Konradas - fortsæt det gode arbejde!

T2 Piger: Karla Hebeltoft Olesen
Karla har denne måned leveret en kanon indsats til træning, hun har været fokuseret og arbejdet kontinuerligt i de længere serier. Derudover bidrager Karla til en god holdånd og positiv stemning til træningerne. Tillykke Karla - fortsæt det gode arbejde
T1: Rebecca Kobez Petersen
Rebecca har gennem hele april måned trænet rigtig flot, koncentreret og med meget højt niveau. Fra at have haft en lang vinter med svingende motivation, virker det til at foråret har bragt motivationen og overskuddet tilbage, da Rebecca har sprudlet af glæde, og også været god til at opmuntre sine holdkammerater før, under og efter træning. Entusiasmen har allerede givet pote, da Rebeccas fornyede energi førte til 3 individuelle medaljer ved månedens Øst Årgangsmesterskaber, ligesom hun var en vigtig medvirkende faktor i de tre guldmedaljer som pigernes holdkapper hentede hjem. Stort tillykke til Rebecca.
E1: Magnus Carstensen
Magnus har i den grad fortjent titlen som månedens svømmer april 2019 på Elite1.
Først skal han hædres for sine gode resultater fra Danish Open, hvor han formåede at svømme bedste tider i mange af sine løb. Men det har ikke kun kørt på skinner for Magnus i april. Efter en hård træningslejr har Magnus haft lidt svært ved at få udbytte af sin seriøsitet med sporten. Men Magnus har ikke mistet modet og har klaret at holde sit fokus og sin positivet høj. Det har resulteret i, at han har kunnet vende situationen. Dette gør Magnus til et forbillede, og det er særligt af den grund, at Magnus har fortjent titlen som månedens svømmer i april.
