Månedens svømmer på KP Guld

Skrevet af

D. 8. juni 2018.

Kategori: Svømning

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld 1 og 2 er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i maj måned. 

  1. 31 maj kårede vi månedens svømmer for maj måned på Kejserpingvin Guld holdene.

Vi har i denne måned haft særligt fokus på tekniske udvikling, energi og at være en god kammerat og her har særligt to svømmere gjort sig bemærket!   

Kejserpingvin Guld piger

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld piger blev Eva.

Eva kommer altid ind i svømmehallen med et kæmpe smil på læben. Der er ingen tvivl om, at hun elsker at gå til svømning og svømmer på Kejserpingvin guld, fordi det er sjovt og fordi hun har nogle gode veninder på holdet. Eva er altid klar til at hjælpe sine holdkammerater og har altid gode ideer til programmet. Et dejligt engagement!

Eva har den sidste tid gennemgået en stor udvikling i sin tekniske svømning. Hun har arbejdet koncentreret i teknikserierne og er selv opsøgende ift. om hun gør det rigtigt og få feedback til sin svømning. Dette har givet pote særligt i crawl og brystsvømning har hun rykket sit niveau utrolig meget. Fortsæt det gode arbejde!

Stort tillykke fra KP Guldtrænerne.    

 

Kejserpingvin Guld drenge

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld drenge blev Louis.

Louis er en energibombe, der altid er klar på at lave sjov med trænerne og skaber en rigtig god stemning på holdet. Louis er god til at hjælpe og tage sig af sine holdkammerater!

Ud over at være en god kammerat er Louis altid meget koncentreret om sin svømning og der er ingen tvivl om at han altid møder op for at få noget ud af træningen. Han er utrolig dygtig til at arbejde med sin teknik, stille reflekterende spørgsmål og er nysgerrig på at lære nye færdigheder, så han kan blive bedre. Dette resulterer i, at Louis bliver ved med at have en opadgående udviklingskurve og hele tiden forbedrer sin teknik i de fire stilarter!

Super sejt  - fortsæt den flotte udvikling.

Stort tillykke fra KP Guldtrænerne.