Månedens svømmer på Kejserpingvin Guld 1 og 2

D. 6. december 2016.

Kategori: Svømning

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld 1 og 2 er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i November måned. 

 

I sidste uge fik vi kåret månedens svømmer for november måned på de to kejserping guld hold.

I denne måned har vi lagt særligt vægt på fremmøde og svømmernes tekniske udvikling og her har særligt to svømmere gjort sig bemærket!   

Kejserpingvin Guld piger

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld piger blev Clara. Clara har lagt en flot indsats til træning siden sæsonstart, men har særligt den seneste måned rykket sig på den tekniske udvikling. Clara har i denne måned knækket koden til at udføre korrekte brystsvømningsben og har ligeledes fået et meget bedre benspark og armtag i både crawl og rygcrawl. Derudover har Clara 100% fremmøde i November og møder altid op med et fantastisk humør og bidrager til en god stemning på holdet. 

Kejserpingvin Guld drenge

Månedens svømmer på Kejserpingvin guld drenge blev Hans. Hans har ”kun” gået på holdet i ca. 2,5 måned og har på denne korte tid gennemgået en fantastisk udvikling. Hans er blevet rigtig god til at arbejde koncentreret med sin teknik, sætter altid et højt tempo til træning og har 100 % fremmøde, hvilket er super sejt! Desuden er han faldet rigtig godt til på holdet og er en god kammerat, der bidrager aktivt til fællesskabet.