Månedens svømmer på AquaWin, januar 2019

D. 1. februar 2019.

Kategori: Svømning

Månedens svømmer på vores AquaWinhold er fundet. Læs her hvem der har gjort sig særligt bemærket i januar måned. 

Aquawin Flintholm:


AquaWin 9+


Månedens svømmer på Aquawin 9+ Flintholm blev Ella. Ella er vores yngste og nyeste svømmer på holdet. Både på det tekniske og på hastigheden har hun udviklet sig meget siden hun startede på holdet! Hun møder altid op med en positiv indstilling til træning og gør sit yderste. Ella deltog i sit første stævne (det interne) med et flot indsats.
Fortsat med den indstilling, tillykke!

Aquawin 12+


Månedens svømmer på Aquawin 12+ Flintholm blev Laura. På trods af skader er hun altid positiv og udstråler engagementet samt godt humør til træning. Laura leverer sit bedste til hver træning, hvor hun er fokuseret på fokusområderne, som trænerne har udpeget og hvis hun er i tvivl om noget, er hun god til at spørge.
Stort tillykke!

AquaWin 14+


Månedens svømmer på Aquawin 14+ Flintholm blev Amalie. Amalie har virkelig haft en personlig kamp med stor udvikling i forbindelse med brystsvømning. Selvom det ikke er hendes ynglings disciplin, har hun hver gang til træning taget kampen op og er en fighter. Amalie er god til at opsøge feedback fra trænerne.
Godt arbejde og stort tillykke!

AquaWin Emdrup

AquaWin 9+


Månedens svømmer på AquaWin 9+ i Emdrup blev Jonathan. Jonathan kommer ofte til træning med et smil på læben og forberedt til dagens program. Han arbejder godt med teknikken og lavede en super flot præsentation til det interne stævne.
Godt gået!

Aquawin 12+


Månedens svømmer på AquaWin 12+ i Emdrup blev Sami. Sami kommer altid til træning, han har et smil på læben og vil gerne blive udfordret. Han har forbedret sig helt imponerende meget siden starten af sæsonen, som vi både kan se til træning, men også fik bekræftet til det interne stævne. Det er så flot og fedt at se!
Tillykke og fortsæt det gode arbejde!

 AquaWin Vesterbro

AquaWin 9+

 

Månedens svømmer på Aquawin 9+ Vesterbro blev Katrine.

Katrine møder altid motiveret, fokuseret og glad op til træning. Uanset hvad vi kaster Katrine og holdet ud i af hårde serier og øvelser, så kæmper hun med alt hvad hun har og hendes altid gode humør er ikke til at ændre på. Det gode humør og den gode fighter-indstilling smitter af på resten af holdet. Det er dejligt at se som træner.

Fortsæt det gode arbejde, Katrine!

 

Aquawin 12+

Månedens svømmer på Aquawin 12+ Vesterbro blev Clara.

Clara er en glad og smilende pige, som elsker at træne og er klar til at give den gas hver gang. Hun møder altid klar, fokuseret og motiveret op til træning og hun er altid en af de første til at hoppe i vandet og en af de sidste til at komme op igen - man skulle jo nødig misse nogle baner!

Clara har også overskud til at tælle meter igennem hele træningen, så hun ved hvor langt dagens program har været. Derudover er Clara en god kammerat, som spreder god stemning blandt holdkammeraterne.

Fortsæt det gode arbejde, Clara!

 

Stort tillykke til jer alle fra AquaWin trænerteamet