Månedens svømmer november 2023

D. 17. december 2023.

Kategori: Elitesvømning

Så har vi fundet en ny omgang "Månedens svømmer" på vores konkurrencehold. Se med her... 

Ø1: Kaia er månedens svømmer på Ø1, fordi hun simpelthen bare giver den gas til hver træning. Kaia elsker at svømme og hun virkelig god til at fordybe sig i de tekniske ting vi laver. Det er dejligt at se. Stort tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde. 

  

Ø2: Vigfus er månedens svømmer på Ø2. Vigfus er en rigtig guttermand. Man ved lige præcis hvad man kan forvente af ham. Han er nemlig virkelig god til gøre præcis det vi beder om, men samtidig har han det også mega fedt! Det kan vi godt li. Stort tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde. 

F1: Smilla er månedens svømmer på F1. Smilla er blevet en meget selvstændig svømmer. Smilla ville uden problemer kunne køre et helt program uden hjælp. Derudover er hun dygtig til at modtage feedback og rent faktisk bruge den. Smilla er også dygtig til selv at komme til os trænere, hvis hun ønsker bestemt feedback. Stort tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde. 

F2: Hao er månedens svømmer på F2. Hao er en svømmer, som elsker at komme til svømning. Det er tydeligt at Hao nyder at hoppe i bassinet og bare svømme. Samtidig nyder han også at være sammen med sine kammerater. Det er en virkelig perfekt kombi. Stort tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde. 

Vi har desværre ikke noget billede af Har.

V2: Sebastian er månedens svømmer på V2. Sebastian bliver ved med at imponere trænerteamet på T3 med hans udvikling - både fysisk og mentalt. Han er blevet meget mere selvsikker og udvikler sig helt vildt for tiden. Sebastian er derudover meget mødestabil og misser meget sjældent en træning. Stort tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde. 

 

 

Månedens svømmer på T2Y:

Bellamy er smilende, engageret, hjælpsom og altid klar på at lære nye ting og blive udfordret. Hun er tiptop motiveret og har siden sommerferien kun misset en træning. Hun har udviklet sig rigtig meget og træner meget fokuseret og målrettet. Hun er virkelig god til at hjælpe hendes holdkammerater og skabe et godt læringsmiljø- Stort tillykke og fortsæt det flotte arbejde.

 

Månedens svømmer på T2Æ:

Alice er smilende, dedikeret, hjælpsom og altid klar på en udfordring. Hun bidrager positivt til fællesskabet og læringsmiljøet på T2Æ. Hun er tiptop motiveret og har siden sommerferien kun misset en træning. Hun har udviklet sig rigtig meget og træner meget målrettet- Stort tillykke og fortsæt det flotte arbejde.

Månedens svømmer T1:

Karl har siden sæsonstart leveret en god indsats. Karl er engageret i træningen og er eksempelvis god til at møde ind og selv gå i gang med landopvarmningen. Derudover er det tydeligt, at Karl er fokuseret og arbejder med den feedback han får, også når det er svært. Det har resulteret i nogle store forbedringer til stævnerne og viser, at hårdt arbejde betaler sig.
Stort tillykke fra hele trænerteamet.

 

Månedens svømmer på Eliteholdet:

Carlos Halawi

Carlos startede måneden ud med nogle flotte præstationer til DM Junior i Esbjerg.

Han viste stor sportslig fremgang og han formåede at tage medaljer på 50, 100, 200, 400 og 1.500 fri samt 200 fly.

Vi ønsker især at fremhæve hans 200 fri, hvor Carlos går fra 1.52,81 til 1.47,82.

To uger senere til DM Hold svømmer Carlos en rigtig flot 1.500 fri og han viser dermed højt niveau over flere stævner.

Stort tillykke!

  

Falka Tind

Falka svømmede et rigtig flot DM Junior, hvor hun forbedrer sig over flere løb, og hun tager medaljer individuelt og på holdkapper.

Ligeledes holder Falka et rigtig højt niveau til DM Hold, hvor hun formår at matche eller slå nogle af de PR hun satte til DM Junior to uger tidligere.

Som eksempel på en stor udvikling kan nævnes hendes 100 Ryg, hvor hun går fra 1.02,10 til 1.00,56. Derudover sætter Falka flotte PR på 200 ryg, 100, 200 fri samt på 200 IM.

Stort tillykke!