Månedens Svømmer januar 2025

D. 1. februar 2025.

Kategori: Elitesvømning

Se, hvem der blev Månedens Svømmere i januar, her. 

Månedens svømmer på T2:

T2Y:

Tobias er månedens svømmer på T2-Yngste, da han har været superdygtig til træning den sidste lange periode. Han er især dygtig til at møde op til træning(ingen træninger misset), stille spørgsmål, hvis der er noget han er i tvivl om og give den gas til træning. Tobias har udviklet sig rigtig meget i hans træning, hvilket har resulteret i gode ryk til stævnerne. Han er blevet meget bedre til at give sig tid til teknikken, selvom det er svært og kompliceret. Han er også meget hjælpsom og tjekker altid op på dem omkring sig og er generelt bare en fantastisk holdkammerat. Stort tillykke og fortsæt det flotte arbejde!!

 

T2Æ:

Frida er månedens svømmer på T2-Ældste, da hun har været superdygtig til træning den sidste lange periode. Hun har været skarp på højt fremmøde(ingen træninger misset), koncentration, godt humør, tage sig tid til teknikken og hurtig svømning. Hun er meget smilende og har altid en sjov historie til holdkammeraterne og trænerne. Hun snakker meget hurtigt, så du skal lytte godt efter for at følge med, hvilket gør det ekstra spændende og sjovt. Hun er en fantastisk pige at have på holdet, da hun er god til at løfte niveauet og humøret. Stort tillykke og fortsæt det flotte arbejde!!

 

 

Månedens svømmere på Eliteholdet: Caroline Wiuff Jensen & Felix Be Berg
Januar har været en hård måned i træningsbassinet, og to svømmere har virkelig brugt tiden til at flytte personlige grænser. Med stor motivation, en stærk vilje, samt en positiv tilgang til hver træning, har begge mødt op med god energi og med en vilje til at træne på et meget højt niveau. De beviser, at en god indstilling kan gøre en kæmpe forskel – både for dem selv og for hele holdet. Deres engagement og glæde for svømningen smitter af på alle omkring dem, og det gør dem til de helt rette at fejre som månedens svømmere!
Stort tillykke til Caroline og Felix. Fortsæt det fantastiske arbejde.