Månedens svømmer februar

D. 21. marts 2023.

Kategori: Elitesvømning

Månedens svømmer februar 

T3 piger - Gertrud

Gertrud er månedens svømmer på Talent 3, fordi hun den seneste måned virkelig har vist at hårdt arbejde betaler sig. Gertrud overraskede sig selv og tog en bronzemedalje med hjem fra KVIK - dette har gjort motivationen til svømning endnu større og det er meget tydeligt for hele trænerteamet. Tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde!

 

T3 drenge - Anton

Anton er månedens svømmer på Talent 3, fordi han det sidste stykke tid har rykket sig rigtig flot. Både mentalt og træningsmæssigt. Det er dejligt at se, Anton er faldet godt til på Talent 3 og ligner en der elsker at svømme! Tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde!

 T3 mix - Magne

Magne er månedens svømmer på Talent 3, fordi at han har gjort et virkelig flot stykke arbejde henover de sidste måneder. Derudover er han en virkelig god holdkammerat for hele holdet. Man kan altid regne med Magne, fordi han bare er en god dreng, der vil alle det bedste.

Tillykke med det og fortsæt det flotte stykke arbejde!

 T2 drenge - Jonathan

Månedens svømmer for T2 drenge er denne måned Jonathan.

Jonathan har været konsistent gennem hele sæsonen med gode vaner og udgør et super godt eksempel på hvordan man skal agere til træning som svømmer på T2. Jonathan møder altid op til tiden (ofte er han den første på kanten), starter serier og øvelser til tiden og gør sig altid umage med de fokuspunkter der præsenteres. Derfor er det også super fortjent at det er Jonathan der er blevet månedens svømmer - stor tillykke!

 

T1 - Christiane

Christiane er månedens svømmer på T1 for februar måned. Christiane har gjort en forbilledlig indsats til træning og stævner hele sæsonen og har i februar måned ligeledes leveret enormt flotte resultater til DÅM kortbane i starten af måneden, hvor hun blandt andet var med at til vinde guld på alle holdkapperne for piger og vandt medalje i ALLE sine løb til stævnet.

 

Kæmpe tillykke til Christiane, det er ovenud fortjent og fortsæt det gode arbejde :)