Månedens spiller februar 2020
Kategori: Vandpolo
Vandpolo kårer nu deres månedens spillere for februar 2020. Kig her og se, hvem de dygtige spillere er.
Månedens spiller på u11 går til Valdemar!
Valdemar får månedens spiller, fordi han altid kommer med et smil og er parat til at lære. Valdemar ved også hvor han skal forbedre sig og kæmper for det. Valdemar elsker at give de yngre spillere små tips og tricks og er på den måde med til at forbedre holdet yderligere. Vi glæder os til at følge udviklingen for en ung spiller.
Kæmpe tillykke til Valdemar.
Månedens spiller på u13 går til Luc!
Luc fik i starten af februar måned den opgave at være holdets nye målmand. En opgave, som han har taget til sig og hver træning arbejder hårdt på.
Luc bringer desuden altid et kæmpe smil med træning og får tit de andre til at grine. Alt i alt er Luc bare en rigtigt god holdspiller.
Kæmpe tillykke til Luc.
Månedens spiller på u15 går til Pelle!
Pelle får månedens spiller fordi han altid kommer velforberedt og klar til kamp. Han er god til at lytte og udføre de opgaver som han bliver stillet. Pelle hjælper gerne de andre spillere med at forstå øvelser og taktikker. Desuden er Pelle en spiller, som tager et ansvar og dirigerer spillet når der spilles kamp.
Kæmpe tillykke til Pelle.