Ledigt job: talentudvikler
Kategori: Elitesvømning
Talentudvikleren skal arbejde på Talent 2, hvor klubbens børnesvømmere træner (piger: 11-12 år drenge: 12-13 år). Holdet træner opdelt i et pige- og drengehold. Vi har plads til ca. 20 svømmere på hvert hold. Talent 2 holdet har derudover tilknyttet tre deltidstrænere. Den daglige træning foregår primært i Flintholm Svømmehal og i Damsøbadet, begge haller er placeret på Frederiksberg. Talentudvikleren indgår i et team af fem fuldtidstrænere og 12 deltidstrænere, hvor vi har skabt et stærkt fagligt trænermiljø.
Talentudvikler
[Fuldtidsstilling]
Siden klubbens etablering i 2012 har vi oplevet en stærk sportslig udvikling. Vi har bl.a. opbygget et af landets stærkeste årgangs- og talentmiljøer. Senest har vi markeret os stærkt på det nationale juniorniveau. For at fortsætte den udvikling og være med til at sikre, at vi fastholder landets bedste fødekæde af talenter, har vi brug for endnu en talentudvikler. Forventet ansættelsesdato er 1. august 2021 eller i løbet af august.
Talentudvikleren skal arbejde på Talent 2, hvor klubbens børnesvømmere træner (piger: 11-12 år drenge: 12-13 år). Holdet træner opdelt i et pige- og drengehold. Vi har plads til ca. 20 svømmere på hvert hold. Talent 2 holdet har derudover tilknyttet tre deltidstrænere. Den daglige træning foregår primært i Flintholm Svømmehal og i Damsøbadet, begge haller er placeret på Frederiksberg. Talentudvikleren indgår i et team af fem fuldtidstrænere og 12 deltidstrænere, hvor vi har skabt et stærkt fagligt trænermiljø.
I Hovedstadens Svømmeklub lægger vi vægt på, at alle viser engagement, brænder for svømmesporten og værdsætter samarbejdet med kollegaer, svømmere og forældre. Du skal derfor også have interesse for pædagogik, motivation og trivsel af børn, samt for at arbejde med en positiv og anerkendende tilgang til svømmere, frivillige og øvrige kollegaer.
Læs mere om vores tilgang til konkurrencesvømning
Talentudvikleren, kan forvente følgende opgaver:
- Varetagelse af træneransvaret for den daglige træning, planlægning og udvikling af klubbens Talent 2 hold.
- Sportslig ledelse og koordination med trænerteam på Talent 2 drenge- og pigeholdene.
- Fast træning på Talent 1 holdet (årgangshold).
- Medansvarlig for løbende udvikling, opdatering og benchmark af klubbens langsigtede udviklingsplan.
- Medansvarlig for opsætning af struktureret opsamling af klubbens testresultater.
- Sparring af trænerteam på Talent 3 holdene.
Vi forestiller os, at du som minimum besidder flere af følgende kompetencer:
- Positiv og anerkendende trænerstil og god til at kommunikere med dine omgivelser.
- Interesse for motivation, trivsel og pædagogisk udvikling af børn.
- Interesse og forståelse for svømmernes tekniske udvikling.
Du kan fx nu være i job som årgangstræner, deltidstræner, tidligere konkurrencesvømmer eller noget helt andet? Men du har nu lyst til at prøve trænergerningen af i et miljø, hvor vi fokuserer på trænerudvikling, trænersamarbejde og du har lyst til at indgå i stærkt fagligt trænermiljø. Vi hjælper gerne med de nødvendige trænerkurser og uddannelser.
Hovedstadens Svømmeklub tilbyder løn, der modsvarer jobbets indhold og dine kvalifikationer. Lønpakken indeholder bl.a. firmapensionsordning, sundhedsforsikring, seks ugers ferie, telefonordning og firmabetalt computer. Klubben har mulighed for at hjælpe med bopæl.
Derudover får du helt gratis og skattefrit en masse fantastiske svømmeinteresserede kollegaer og en af Frederiksbergs bedste udsigter fra klubbens kontor på 4. sal i Flintholm Svømmehal :-)
Om du er den nye eller den talentfulde træner, hører vi gerne fra dig. Send din ansøgning og CV til Lars Sørensen på [email protected], og ring gerne på tlf. 3114 6178, hvis du har spørgsmål.
Vi sender dig også gerne en mere udførlig jobbeskrivelse.
Se evt. hele jobannoncen i pdf-format.
Ansøgningsfristen er 30. juni. Men vi afholder samtaler løbende, kontakt os derfor hurtigt, hvis du er nysgerrig.