Klubmesterskaber 2020

D. 13. januar 2020.

Kategori: Elitesvømning

Lørdag 4. januar blev der i en godt fyldt og varm Flintholm Svømmehal afviklet Klubmesterskaber 2020. Alle konkurrencehold og Kejserpingvin Guld fra Teknikskolen deltog.

Klubbens konkurrencesvømmere har skudt 2020 i gang med årets klubmesterskaber. Det var en rigtig fin og fællesskabende klubdag med masser af blå badehætter i Flintholm Svømmehal, suppleret af masser af officials og frivillige. Stor tak til alle, som brugte en dag på at hjælpe til. 


Der dystes i en kombineret konkurrence på alle holdene, hvor der samles point i alle fire stilarter. De svømmere der samlet scorer flest point vinder.

På vores Facebookside kan bl.a. ses video med kæmpe kampråb før stævnestarten og et omfattende billedarkiv med indtryk fra dagen i svømmehallen. Stor tak til svømmerne for at give den gas og svømme hurtigt...og ikke mindst under de afsluttende "crazy holdkapper" på tværs af alle holdene.

Resultater kan findes på Svømmetider