Information om opstart af undervisning september 2025

Skrevet af

Jonas Enevoldsen.

D. 1. september 2025.

Kategori: Svømning

1. september starter vi undervisningen op. Vi har samlet en række vigtige informationer som er sendt til medlemmer forud for sæsonstart.

Nedenstående information blev sendt til medlemmer forud for sæsonstart i september 2025. Bemærk, at der længere nede findes info sendt til medlemmer i Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal

Vi glæder os rigtig meget til at se jer i svømmehallerne. Vi starter i svømmehallerne fra mandag den 1. september.

Hvis I læser denne mail grundigt igennem, garanterer vi, at I får en endnu mere fantastisk svømmestart.

Vi anbefaler også, at I læser velkomstinformation om børnehold her.

I denne mail kan I bl.a. læse om:

  • Startdato for svømmehold og senere opstart i visse haller
  • Adgangsforhold til svømmehallen
  • Ekstra synlighed og hjælp i opstartsugen
  • Hjælp os med at undgå aflysninger
  • AquaReady – en god og tryg opstart
  • Kigge-på-uger
  • Medlemskøb af svømmetøj med op til 30 % rabat

Vi starter fra mandag den 1. september 2025
Under ”min profil” på www.hsk.dk, kan I se, hvor og hvornår den første undervisningsgang finder sted, her ser I også jeres faste undervisningstider.

Adgangsforhold til svømmehallen
Inden I møder op til undervisning den første gang, skal I læse om de gældende forhold i den svømmehal, I skal modtage undervisning i. Fx skal I have styr på adgangsforhold, da der i visse haller anvendes adgangskode. Haller med adgangskoder er: Rymarksvej Svømmehal, Bellahøj Svømmestadion, Kirsebærhavens Skolesvømmehal, Hillerødgade Bad & Hal og DGI-byen. Adgangskoder fremsendes i løbet af ugen i særskilte mails.

I finder specifikke informationer om alle de svømmehaller, vi underviser i her

Vi er ekstra synlige i opstartsugen
Vi vil være ekstra synlige i svømmehallerne i opstartsugen. Det betyder, at vi, ud over trænere og hjælpetrænere, har en medarbejder i hver svømmehal, som kan hjælpe og guide. Medarbejderen vil være at finde i enten forhal, omklædningsrum eller ved bassinet.  Vi vil på den måde gøre vores bedste for, at I får en god opstart.

Lidt ekstra opstartsråd: Sådan får I en god oplevelse til svømning

Vi har lavet en oversigt med gode råd til, hvordan alle får en god oplevelse til undervisningen. Den findes her.

På jeres svømmehold på hsk.dk står en farvekode. Husk farvekoden når I kommer til svømning, da den fortæller, hvor I skal vente inde i svømmehallen.

Derudover er der regler, som skal overholdes af sikkerhedsmæssige- og hygiejniske årsager. Reglerne er fastsat af svømmehallerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kommunerne står for driften af de svømmehaller, hvor vi underviser.

  • I skal altid vaske jer grundigt – og uden badetøj, inden I kommer ind i svømmehallen.
  • I må ikke gå i vandet, før I er blevet afkrydsede hos træneren og har fået OK. Efter undervisningen er der ikke adgang til bassinerne medmindre man svømmer i en offentlig svømmehal og har indløst billet.
  • Børn over syv år skal benytte det omklædningsrum, som passer til deres køn.

Svømmehaller og omklædningsrum er smartphone- og tabletfri områder. Dvs. der er absolut ingen brug af disse, uanset hvad de benyttes til.

Hjælp os med at undgå aflysninger

Lukning af svømmehaller pga. opkast eller fækalier er typisk langvarige og strækker sig over flere dage. Derfor opfordrer vi til, at alle hjælper med at undgå aflysninger. Det kan man fx gøre ved at:

  • Begrænse indtaget af føde og væske før undervisningen. Vores anbefaling er, at der ikke indtages mad eller drikke 0,5 til 1 time før undervisningen begynder.
  • Spring undervisningen over hvis barnet er sløj.
  • Husk at fortælle træneren, hvis barnet har slugt vand og tror, at det skal kaste op.

AquaReady – en god og tryg opstart af svømmeundervisningen
På de fleste børnehold i svømmeskolen begynder vi undervisningsforløbet på en særlig måde, som vi kalder AquaReady. Undervisningen i AquaReady er med særligt fokus på, at svømmerne får en tryg start, samt lærer hinanden og trænerteamet at kende. Derfor går vi de første uger forsigtigt frem og undervisningen vil under AquaReady opleves nemmere end beskrevet i holdniveauet – men det ændrer sig efter de tre første undervisningsgange. Læs mere om AquaReady her.

For, at I skal få den bedst mulige undervisning, har vi løbende fokus på, at medlemmer er placeret på et passende niveau. Dette for, at I bliver udfordret og udvikler jeres svømmefærdigheder. Omrokeringer vil udelukkende blive håndteret fra administrationen på baggrund af anbefalinger af træneren. Omrokeringer kan ske løbende. Føler du dig ikke helt tilpas på holdet, så tal med din træner, som kan anbefale dig et passende hold og kontakt efterfølgende os i administrationen. Vi vil gøre vores bedste for at finde det rette hold.

Særlig info til børnehold – kigge-på-uger
Forældre er velkomne i svømmehallen de første to undervisningsgange i løbet af sæsonen, dvs. fra 1. september til 14. september. Bemærk, at barnet kun må ledsages af én pårørende, fordi pladsen er trang i svømmehallerne. Derefter vinker vi farvel til forældre og beder jer opholde jer uden for selve svømmehallen, mellemgangen og omklædningsrummet. Forældre må naturligvis gerne følge barnet ind til bassinet hver gang.

Foruden de to første uger har vi udvalgt fem uger hvor vi gerne vil byde forældre inden for i svømmehallerne for at se, hvor dygtige børnene er blevet.

I Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal må forældre kun være i hallen til sæsonens første undervisningsgang og der er ingen kigge-på-uger. 

Svømmetøj med op til 30 % rabat
Klubben har en aftale med SwimKing og Arena. Aftalen giver medlemmer 30 % rabat på produkter fra Arena og 20 % på øvrige ikke nedsatte varer købt hos SwimKing.

Vi har sammensat en række udstyrspakker og andet relevant udstyr for udvalgte dele af klubben. For børn i svømmeskolen.(https://swimking.dk/shop/326-svoemmeskole/)

Hele overblikket over udstyrspakkerne findes her

For at se vores eksklusive priser og aktivere rabatten hos SwimKing, skal I gøre følgende:

  • Handler I første gang på swimking.dk, skal I bruge dette link til at oprette jer som HSK-brugere.
  • Har I handlet før via HSK, husker hjemmesiden jeres klubtilhørsforhold og rabatten.

Logininformationer må ikke deles med andre og er kun for medlemmer af Hovedstadens Svømmeklub.

AquaCamps i efterårsferien, uge 42
AquaCamp er vores tilbud til børn i alder 7-14 år, som ønsker at bruge efterårsferien i og omkring svømmehallen sammen med en masse andre svømmeglade kammerater. Det er allerede nu muligt at tilmelde, læs mere og tilmeld nemt her.

Hold din profil på hsk.dk opdateret – vi benytter os af dine kontaktinformationer
Medlemmer er selv ansvarlige for, at Hovedstadens Svømmeklub altid har opdaterede kontaktdetaljer på profilen på www.hsk.dk. Al vores information udsendes pr. mail, derfor er det vigtigt, at det er den rigtige mailadresse, der er registreret. I tilfælde af akutte aflysninger benytter vi os også af SMS, så du skal også have et mobilnummer registreret på profilen. Der er plads til flere mailadresser og mobilnumre.

Flere spørgsmål?
Tjek vores ofte stillede spørgsmål

…eller kontakt os på: Bernhard Bangs Alle 41, 4., 2000 Frederiksberg – telefon 3871 0940 – [email protected]. Administrationens telefontider: mandag kl. 13.00 – 17.00, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 09.30 – 12.30.

Vigtig information til medlemmer i Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal

Vi glæder os rigtig meget til at se jer i svømmehallerne. Vi starter i svømmehallerne fra mandag den 1. september.

Hvis I læser denne mail grundigt igennem, garanterer vi, at I får en endnu mere fantastisk svømmestart.

Vi anbefaler også, at I læser velkomstinformation om børnehold her.

I denne mail kan I bl.a. læse om:

  • Startdato for svømmehold og senere opstart i visse haller
  • Adgangsforhold til svømmehallen
  • Ekstra synlighed og hjælp i opstartsugen
  • Hjælp os med at undgå aflysninger
  • AquaReady – en god og tryg opstart
  • Kigge-på-uger
  • Medlemskøb af svømmetøj med op til 30 % rabat

Vi starter fra mandag den 1. september 2025
Under ”min profil  www.hsk.dk, kan I se, hvor og hvornår den første undervisningsgang finder sted, her ser I også jeres faste undervisningstider.

Adgangsforhold til svømmehallen
Inden I møder op til undervisning den første gang, skal I læse om de gældende forhold i hhv. Flintholm eller Frederiksberg Svømmehaller.

Der er dog tre ting, der er særligt vigtige at fremhæve om at gå til svømning i Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal:

  1. Svømmehallerne har adgangskontrol. Derfor skal I bruge et adgangsarmbånd. Vi vil i den første uge, fra 1. til 7. september, have en medarbejder i forhallen til at udlevere adgangsarmbånd til alle medlemmer. Der bliver udleveret ét armbånd pr. medlem. På børneholdene er der en dobbelt adgang på armbåndet. Det betyder, at I først kan lukke jeres barn ind og efterfølgende selv gå igennem adgangsmøllerne. Mister I armbåndet, kan der købes et nyt her. Trine indsæt link her!
  1. Der er en særregel om, at forældre kun må overvære undervisningen den første uge af sæsonen. Dvs. i uge 36 (1. – 7. september). Derefter vinker vi farvel til forældre og beder jer opholde jer uden for selve svømmehallen, mellemgangen og omklædningsrummet Det betyder også, at der ikke er "kigge-på-uger". Det er heller ikke muligt at overvære undervisningen, hvis I begynder på et svømmehold senere end i opstartsugen. Bemærk, at barnet kun må ledsages af én pårørende, fordi pladsen er trang i svømmehallen. Forældre må naturligvis gerne følge barnet ind til bassinet hver gang.
  1. I Flintholm Svømmehal skal foreningsmedlemmer skal benytte dame- eller herreomklædningen. Foreningers aftale med Flintholm Svømmehal og kommunen omfatter ikke brug af familieomklædningen.

Kan I ikke deltage på jeres hold den første uge, kan I fra mandag den 8. september afhente armbåndet på vores kontor i Flintholm Svømmehal, Bernhard Bangs Alle 41A, 2000 Frederiksberg. I kan enten møde op inden for vores kontortid eller sende en mail til [email protected] og aftale, hvordan afhentning af adgangsarmbåndet kan finde sted.