HSK’s kunstsvømmere imponerer med guldregn ved årets DÅM/DJM
Kategori: Synkro
HSK leverede en stærk samlet præstation ved årets DÅM/DJM i kunstsvømning i Hobro den 14.–15. marts, hvor svømmere fra både årgangs- og juniorniveau viste imponerende bredde og stabilitet på tværs af discipliner.
Mesterskaberne, som rummer både figurer, elementer og musikprogrammer, samlede landets dygtigste kunstsvømmere til to intense konkurrencedage.
Samlet set tog HSK’s kunstsvømmere 36 medaljer med hjem fra Hobro — fordelt på hele 28 guldmedaljer og 8 sølvmedaljer, vundet på tværs af 11 discipliner og af 18 forskellige svømmere.

På 12 & Under-niveauet lagde HSK ud med en fornem start, hvor klubben sikrede guld i både figurer og fri solo.
I Open C fortsatte HSK med at markere sig med sølv i holdkonkurrencen.
Hos 13–15-årige lykkedes det igen HSK at nå helt til tops, da holdet svømmede sig til guld i holdprogrammet.
Endelig stod HSK i juniorrækken for en sand medaljehøst. Klubben vandt guld i solo-elementer, guld og sølv i duet-elementer samt guld i hold-elementer. Derudover sikrede juniorerne guld i fri duet, sølv i teknisk solo, guld i fri solo og endnu en guldmedalje i teknisk hold.
