Hovedstadens Svømmeklub opnår historisk resultat ved Danish Open

Skrevet af

Lars Sørensen.

D. 16. april 2018.

Kategori: Elitesvømning

For første gang nogensinde fik HSK, svømmere udtaget til samtlige internationale mesterskaber. Tre svømmere og én træner er udtaget til EM for seniorer i Glasgow. Én svømmer til EM for juniorer i Helsinki og to svømmere til Nordiske Junior Mesterskaber i Riga.

Det var en kæmpe forløsning for HSK-tilskuerne på Bellahøj Svømmestadion, da klubbens nye svømmer, Anna Wermuth, ved stævnets sidste finale søndag aften kvalificerede sig til EM i 200 m bryst. Således afsluttede hun et historisk Danish Open for Hovedstadens Svømmeklub. Historisk, fordi vi for første gang nogensinde har formået at få svømmere kvalificeret til alle internationale mesterskaber.  Et stærkt vidnesbyrd om den udvikling, som klubben lige nu er inde i.

Udover Anna Wermuth kvalificerede Maria Grandt sig til EM i 1500 m fri og Óli Mortensen har tidligere kvalificeret sig til EM. Óli stiller op for Færøerne. Annas og Marias resultater var så gode, at de også rakte til, at klubbens cheftræner, Olaf Wildeboer, blev udtaget som team coach for det danske landshold.

Til EM for juniorer kvalificerede Johanne Hingebjerg sig i 50 m fri.

Til Nordiske Mesterskaber for juniorer kvalificerede Bertram Dreyer Riis sig i 200 m IM og Sofie Maagøe i 200 m IM.

De mange kvalifikationer bygger ovenpå, at klubbens 17 deltagene svømmere fra Elite 1 og Elite 2 holdene generelt præsterede rigtig godt, noget der i svømning bl.a. måles ved at mange svømmere sætter bedste tider nogensinde. Her ligger HSK-svømmere ret flot. Sammenlagt blev det yderligere til én guld, tre sølv og to bronzemedaljer. Medaljerne blev svømmet hjem via 15 A-finaler, 14 B-finaler og 8 C-finaler.

Cheftræner Olaf Wildeboer er da også ganske godt tilfreds: - Vi har virkelig formået at få godt udbytte af de mulige kvalifikationer, som vi før stævnet havde udset os. Det er vigtigt, at de svømmere, hvor der er forventninger til forud, også beviser, at de kan præstere under pres.

Olaf udtaler videre: - Vi har gang i et langsigtet udviklingsprojekt i klubben. Derfor er det virkelig motiverende at se, at vi formår at levere topresultater på senior- og juniorniveauet, samt at svømmerne fra det nyetablerede juniorhold, hvor Rasmus Vilsgaard i 2017 blev ansat, allerede nu leverer internationale kvalifikationer. Tidligere på året vandt vi suverænt DM, som bedste klub for de yngste svømmere.

Cheftræneren har i vanlig grundig stil opdateret de samlede Elite 1 og Elite 2 resultater sådan her:

 

* Elite 1:

- 30 x AM starts & 5 PB’s = 17%

- 26 x PM starts & 8 PB’s = 31%

- 12 x senior club records

- 3 x junior club records

- 1 x Gold

- 3 x Silver

- 2 x Bronze

- 13 x A Finals

- 8 x B Finals

- 5 x C Finals

 

* Elite 2:

- 27 x AM starts & 17 PB’s = 63%

- 10 x PM starts & 6 PB’s = 60%

- 4 x senior club records

- 7 x junior club records

- 2 x A Finals

- 5 x B Finals

- 3 x C Finals

 

* Talent 1:

- 4 x AM starts & 4 PB’s = 100%

- 1 x PM start & 0 PB’s = 0%

- 1 x B Final

 

* TOTAL (All Teams):

- 61 x AM starts & 26 PB’s = 43%

- 37 x PM starts & 14 PB’s = 38%

- 16 x senior club records

- 10 x junior club records

- 1 x Gold

- 3 x Silver

- 2 x Bronze

- 15 x A Finals

- 14 x B Finals

- 8 x C Finals

 

EM for seniorer afvikles i starten af august i Glasgow. EM for juniorer i starten af juli i Helsinki og Nordiske Junior Mesterskaber afvikles i Riga i midten af juli. Der venter de udtagne HSK-svømmere og trænere en spændende og udfordrende forberedelsesperiode.

Se flere fotos og stemningsindtryk i fotoalbum på www.facebook.com/hovedstadens