Hovedstadens Svømmeklub bliver femtebedste seniorklub ved DM

D. 10. juli 2017.

Kategori: Elitesvømning

Sammenlagt blev det til fem individuelle senior DM-medaljer, syv junior DM-medaljer og klubbens to VM-svømmere viser gode takter forud for VM i Budapest.

 

 

DM for seniorer: femtebedste klub og fem medaljer

Ved DM i svømning for seniorer formåede svømmerne fra Hovedstadens Svømmeklub at kæmpe sig frem til en femteplads i den samlede pointkonkurrence. I alt blev det til deltagelse i 20 A-finaler og 24 B-finaler. Et tilfredsstillende resultat af de 14 svømmere. De fem individuelle medaljer fordeler sig blandt tre svømmere: Maria Grandt, Josefine Nielsen og Óli Mortensen.

 

Medaljerne fordeler sig sådan her:

 

1 guld til Óli Mortensen i 1500 m fri

3 sølv til Maria Grandt i 200 m IM, Josefine Nielsen i 800 m fri og Óli Mortensen i 800 m fri

1 bronze til Óli Mortensen i 400 m fri

 

Alt er i alt er trænerteamet på Førsteholdet, Olaf Wildeboer og Øyvind Røsland, godt tilfredse med medalje- og finalehøsten ved DM for seniorer, dog skal andelen af personlige rekorder fremover være bedre. Det betyder, at svømmerne skal svømme flere bedste tider hjem.

Olaf udtaler: Vi blev nr. fem ved det officielle DM for hold i december 2016 og gentager nu placeringen ved det individuelle DM. Det er godt. Derudover viser Óli og Maria forud for deres VM-deltagelse lovende takter.

 

DM for juniorer: syv medaljer og masser af individuelle stærke præstationer
I slutningen af juni svømmede juniorsvømmerne deres DM i Esbjerg. Det gik over alt forventning. Der blev svømmet i alt syv medaljer hjem. 3 af guld, 1 af sølv og 3 af bronze. Her slutter klubben sammenlagt i pointkonkurrencen som nr. 10 og i medaljekonkurrencen som nr. 4. I alt blev det til 18 A-finaler og 6 B-finaler. Meget flotte og overraskende resultater af juniorsvømmerne.

 

Medaljerne fordeler sig sådan:

 

2 guld til Josefine Nielsen i 800 m og 1500 m fri

1 guld til Luna Donde i 200 m fly

1 sølv til pigerne i 4 x 100 m fri

1 bronze til Johanne Hingebjerg i 50 m fri

1 bronze til Josefine Nielsen i 400 m fri

1 bronze til pigerne i 4 x 100 m holdmedley

 

VM i Budapest fra 23. – 30. juli: to deltagere fra Hovedstadens Svømmeklub

Hovedstadens Svømmeklub har for første gang to svømmere med til VM på langbane. En stor præstation af klubbens svømmere og trænere.

Maria Grandt er udtaget for det danske landshold og Óli Mortensen er udtaget for det færøske landshold.

Óli skal svømme individuelle løb og primært 800 m og 1500 m fri og Maria skal kæmpe om en plads på kvindernes 4 x 200 m fri. Der er udtaget fem kvinder til de fire pladser. Ved udtagelsesstævnet placerede Maria sig som nr. fem, så det bliver meget spændende om Maria får kæmpet sig en plads op i hierarkiet ved VM. Landstræneren afgør lige inden VM, hvilke af de fire piger der får pladsen.

 

Se Dansk Svømmeunions officielle VM-mediaguide her, bla. med præsentation af Maria.