"Frivillige er limen, der binder hele klubben sammen"

D. 26. december 2019.

Kategori: Foreningen

Frivillige i HSK gør året rundt en uvurderlig indsats i klubben og er med til at sikre klubbens sammenhængskraft. Hør svømmere og trænere fra konkurrenceafdelingen fortælle, hvilken betydning frivilligheden har for dem og hvordan de frivillige blandt andet "er limen, der binder hele klubben sammen". 

I konkurrenceafdelingen i HSK er rigtig mange forældre engageret som frivillige og gør på ugentlig basis en stor indsats både på kanten i svømmehallen, i klubhusets mødelokaler og bag skærmen. Svømmere og trænere i konkurrenceafdelingen sætter her ord på, hvordan frivillige blandt andet "gør nogle ting de egentlig ikke behøver at gøre", "arrangerer ting på et højere niveau" og "skaber et meget stærkere sammenhold i klubben". Alt i alt er det de frivillige i HSK gør "a really rewarding experience"!  Tusinde tak for den indsats I gør i klubben og tak for den værdi I tilføjer HSK som forening.

Konkurrenceafdelingen er den afdeling i klubben, hvor der er tilknyttet flest frivillige og frivilligheden er mest veludviklet. Lige nu arbejder vi gennem projekt FrivilligBoost på at udbrede de gode erfaringer herfra til andre dele af klubben og udvikle nye meningsfulde måder at involvere flere som frivillige. Derfor er det guld værd at få sat ord på oplevelser og erfaringer fra svømmere og trænere i afdelingen og det er en god inspiration til det videre arbejde med frivillighedsområdet.