Feriecamp i Tingbjerg

Skrevet af

Nina Chasin.

D. 20. oktober 2020.

Kategori: Svømning

125 glade børn har svømmet i ferien i Tingbjerg

 

Hovedstadens Svømmeklub har i efterårsferien afholdt Feriecamp i Tingbjerg. Over 125 glade børn har svømmet og leget i Tingbjerg Svømmehal over ferien. Det har været fest for klubbens trænere at vise, hvor sjovt, man kan have det i vand og flere børn har efterfølgende tilmeldt mig sig på hold i klubben.

 

Ud over svømning bød feriecamp også på basketball, håndbold og fodbold. Børnene i området havde derfor muligheden for at løbe, lege, spille og svømme alle ugens 5 dage fra kl. 9-15.

 

Omkring frokosttid spiste trænerne for alle sportsgrenene sammen med børnene og alle lærte hinanden godt at kende.

  

 

I fredags, som var feriecampens sidste dag, hyggede vi ekstra med lækkerier i form af kage og frugt. Her var forældrene også inviteret, således både forældre, trænere og børn kunne afrunde en festuge på manér.