Efterårets svømmer i Tingbjerg
Kategori: Svømning
I sidste uge inviterede vi til ”Periodens svømmer” – et fælles foreningsevent i Tingbjerg.
Denne gang kårede vi efterårets svømmer – én fra hvert hold – udvalgt af vores seje trænere.
I samarbejde med Get2sport og Sociale partnerskaber inviterede vi til ”Periodens svømmer” – et fælles foreningsevent i Tingbjerg.
Denne gang kårede vi efterårets svømmer – én fra hvert hold – udvalgt af vores seje trænere. Efterårets svømmer er en som har turde prøve noget nyt, har været en god holdkammerat og hjulpet sine medsvømmere. Det er en som er positiv og kommer til svømning med masser af energi. Efterårets svømmer er især en som har udviklet sig meget siden sæsonstart. Vi kan heldigvis sige at det er gældende for alle vores svømmere i Tingbjerg.
Tirsdag - pigesvømning:






Onsdag - drengesvømning:






Torsdag:





Hovedstadens Svømmeklub skabte i samarbejde med Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og deres café nogle gode rammer for at mødes i fællesskab om svømning. Biblioteket havde lagt lokaler til og caféen havde bagt lækre kager og sørget for saft og kaffe til forældre og børn. Tak for et godt samarbejde.
Børnene var overrasket og glade. De var gode til at fejre hinanden med klapsalver og små jubelsråb. Vi er glade for at der var så god opbakning til arrangementet. Der var en dejlig stemning på biblioteket – så dejlig at den spredte sig og vi fik flere nysgerrige besøgende i løbet af eftermiddagen.
Vi glæder os til igen at invitere til Periodens svømmer som næste gang bliver Vinterens svømmer.


