DM for juniorer giver fem medaljer og 17 A-finaler

D. 12. november 2018.

Kategori: Elitesvømning

Juniortræner Rasmus Vilsgaard sammenfatter et godt junior DM. PR % på 78, fem medaljer, 17 A-finaler og en placering som nr. fire i holdpointkonkurrencen. Vi er på rette vej med vores juniorsatsning. 

DJM blev et mesterskab, hvor vi viste god fremgang. Således havde vi en sammenlagt personlig rekord procent på 78 over hele stævnet og flere store forbedringer undervejs. Undervejs er det tydeligt at se, at det arbejde vi har lagt i løbet af sæsonen indtil nu har båret frugt. Mange har udviklet deres overfladesvømning og har samtidig fået lagt et fysisk godt fundament med god aerob og anaerob kapacitet.

 
Indtil videre i sæsonen har vi ikke arbejdet med løbsspecifik fart og det kan ses i både de tekniske detaljer, hvor vi har en del kiksede vendinger, brydninger mm. Yderligere kan flere løb også svømmes taktisk bedre, hvilket igen er et udtryk for at vi ikke har svømmet pace og andet løbsspecifikt i hverdagen. Sidst men ikke mindst er vi ikke fuldt nedtrappet, hvilket især kunne ses på de første 15 m efter starten, hvor vi manglede den sidste kant ift. hvad vi plejer at have.

Elite 2 svømmerne udviser dog god adfærd ift. at komme ud at race og ”skyder den af” med det udgangspunkt vi har, hvilket sikrer den rigtigt gode PR %. Under stævnet formår vi også at holde en god koncentration på at præstere på alle otte afsnit og således har vi ikke et eneste afsnit der som helhed kikser, hvilket er rigtigt godt gået! Generelt kan vi dog stadig blive bedre omkring stævneopvarmning og udsvømninger.

Til sidst skal der lyde en stor tak til Jens og Lotte Bomgaard, Annette Maagøe, Vibse Höesch og Jesper Kruse, som alle har lagt en stor frivillig indsats ifm. weekenden og gjort at vi svømmere og trænere har kunnet holde fokus på at svømme stærkt! Derudover tak til Lars Sørensen og Olaf Wildeboer for støtten til DJM samt Oliver Hjeresen og Morten Børre for deres ihærdige og engagerede indsats med svømmerne!

 

Også sidst men ikke mindst, stor tak til Rasmus for engageret, detaljeorienteret og utrættelig indsats i forberedelse og under hele stævnet [kommentar indsat af redaktionen :-)].


   Emilie Krog og Sofie Maagøe

Det bliver til fire individuelle medaljer og en holdkapmedalje:


Emilie Krog 400 fri sølv
Emilie Krog 800 fri sølv
Emilie Krog 1500 fri guld
Johanne Hingebjerg 100 fri bronze
4x200 fri piger sølv



Juniorklubrekorder


Johanne Hingebjerg 200 fri 2.03,11
Emilie Krog 400 fri 4.19,79
Esther Else Grubert 200 ryg 2.19,09
Oliver Søgaard-Andersen 50 fly 25,59
Oliver Søgaard-Andersen 100 fly 56,46
Bertram Dreyer Riis 200 fly 2.05,74
4x200 fri piger 8.23,70
4x100 holdmedley drenge 3.54,01

 

17 A finaler

Jeppe Seelig Larsen 50 bryst
Emilie Krog 400 fri
Bertram Dreyer Riis 800 fri
Sofie Maagøe 200 fly
Bertram Dreyer Riis 400 IM
Emilie Krog 1500 fri
Bertram Dreyer Riis 200 fly
Oliver Søgaard-Andersen 200 fly
Johanne Hingebjerg 200 fri
Emilie Krog 200 fri
Josefine Zebitz 400 IM
Sofie Maagøe 400 IM
Jens Bomgaard 1500 fri
Oliver Søgaard-Andersen 100 fly
Bertram Dreyer Riis 200 IM
Johanne Hingebjerg 100 fri
Emilie Krog 800 fri

Se flere fotos fra DM junior på Facebook.