DM for hold 2018: Optakt til en intens og larmende weekend

D. 14. december 2018.

Kategori: Elitesvømning

3-4 go HSK! Et af årets stemningsmæssige højdepunkter svømmes i weekenden, når der i Birkerød Svømmehal kæmpes om placeringerne ved DM for hold.

Vi er med i den bedste række, 1. division, og vi har en flot og overraskende fjerdeplads fra sidste år at forsvare.

Iflg. cheftræner Olaf Wildeboer bliver det uhyggeligt tæt mellem 3., 4. og 5. pladsen. HSK-svømmerne er knivskarpe og klar til den intense konkurrence. Det samlede hold består af svømmere fra Elite 1, Elite 2 og Talent 1, samt et par gamle kendinge fra klubbens fortid. Vi må desværre undvære en af klubbens bedste herresvømmere, Óli Mortensen, som pt. svømmer VM i Kina for Færøerne.

Klubberne som vi skal dyste imod i år er Aalborg, Sigma Swim, KVIK Kastrup, Lyngby, AGF 1, Triton Ballerup, Gladsaxe og Holbæk.

Følg med enten i Birkerød Svømmehal, live i lydinfernoet, eller via nedenstående links. Vi anbefaler at medbringe høreværn i svømmehallen ;-)

Alle resultater kan følges på livetiming.dk 

Pointstillingen opdateres løbende hos Dansk Svømmeunion.

 

Stævneafsnittene begynder:


Fredag kl. 17.00
Lørdag kl. 10.00 og 17.00
Søndag kl. 10.00

 

Årets DM-H t-shirt siger det hele...