Svømmeskolen har fokus på sikkerhed og selvredning

D. 19. april 2023.

Kategori: Svømning

I disse uger er svømmernes sikkerhed i vand en del af svømmeskolens undervisning. 

Sommeren står for døren og for manges vedkommende betyder det også at mange timer skal bruges på stranden, havnen eller i swimmingpool.
Derfor har vi i disse uger fokus på livredning, sikkerhed og selvredning i svømmeskolens undervisning, da vi gerne vil give børnene mulighed for at redde sig selv og andre, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det gør vi med vores koncept ”AquaSafe – sikkerhed for alle i vand”.

En del af den almindelige undervisning
AquaSafe er et undervisningskoncept, som skal lære børnene om sikkerhed i vand. Indholdet og øvelserne er lavet aldersrelaterede, så man selvfølgelig ikke lærer helt det samme, hvis man er 2 år eller 12 år. Projektet er en del af den almindelige undervisning, det kræver altså ingen tilmelding. Når forløbet er slut udleverer vi et lille diplom, så børnene kan vise deres forældre, hvad de har lært forløbet.

Læs mere om AquaSafe og se de materialer vi bruger i undervisningen