Tilmeld dit barn til AquaCamp i efterårsferien!
Kategori: Svømning
Der er nu mulighed for at tilmelde dit barn til en uhyggelig hyggelig AquaCamp i efterferien. Vi tilbyder camps i både Damsø badet og Hillerødgade bad- og hal.
Er dit barn mellem 7 og 14 år og vild med vand, gys og sjov?
Så er vores Halloween-inspirerede AquaCamp det perfekte bud på en aktiv og en uhyggelig hyggelig efterårsferie! Fra mandag til fredag kl. 9.00-15.00 forvandler vi svømmehallen og området omkring til en (u)hyggelig legeplads fyldt med vandglade aktiviteter og halloweenstemning.
Tilmeld dit barn til AquaCamp i efterårsferien!
På vores AquaCamp er børnene er i vandet to gange dagligt i 30-60 minutter, hvor der både er målrettet svømmeundervisning og sjove halloween-aktiviteter som “spøgelsesbold”, “monsterudspring” og “græskarsvømning”. Svømmehallen pyntes op med edderkoppespind og skeletter – men bare rolig, det hele er i børnehøjde!
Når vi ikke er i bassinet, laver vi uhyggelige boldspil, gamle lege med et twist og kreative halloweenaktiviteter på både ude- og indearealer.
Vi tilbyder gratis pasning fra kl. 08:00-09:00 og igen fra kl. 15:00-16:00, så du trygt kan aflevere og hente – uden stress.
AquaCamp i efterårsferien 2025 afholdes fra mandag den 13. oktober til fredag 17. oktober.