Alvi Hjelm svømmede stærkt ved Nordiske Mesterskaber
Kategori: Elitesvømning
Alvi vinder flot sølv i 400 m IM i ny personlig rekord.
Alvi Hjelm svømmede rigtig godt ved de Nordiske Mesterskaber i finske Oulu. Alvi deltog ved NM med det færøske landshold.
Han vinder en flot sølvmedalje i 400 m individuel medley. Tiden er ny bedste tid i 4.19.54. Derudover bliver Alvi nr. 6 i 200 m IM i 2.03.63 og nr. 4 med det færøske hold i 4 x 200 m fri, Alvi split er 1.51.22 – stort set identisk med hans personlige rekord.
Stort tillykke til Alvi og træner Olaf med de flotte resultater. Vi glæder os til at se Alvi retur igen og klar til weekendens DM for hold i Birkerød.