Jobbeskrivelse

Hjælpetrænerens primære formål:

  • Hjælpetræneren skal skabe tryghed i vandet for børnene. Det forventes derfor, at hjælpetræneren primært opholder sig i vandet og ikke på kanten.
  • I vandet hjælper hjælpetræneren fysisk børnene.
  • Hjælpetræneren skal aktivt rose og give børnene feedback

Hjælpetrænerens primære opgaver i undervisningen (forekommer ofte):

  • Møde præcist og parat til træning – uniformeret, 10 min. før tid på kanten.
  • Sørge for at børn kommer godt i og op af vandet.
  • Hjælper med at udføre øvelser og giver feedback på udførelsen.
  • Fremvisning af øvelser.
  • Tage sig af børn på kanten.
  • Tage sig af de mindste eller svageste børn i vandet/ stærkeste eller bedste.
  • Hente redskaber frem og samle sammen og gøre klar til næste hold, samt bære materialer på plads.

Andre opgaver i undervisningen (forekommer ind i mellem eller efter aftale):

  • Afkrydse børnene (primært træneropgave, men kan gøres af hjælpetræner).
  • Opvarmning (primært træneropgave, men kan gøres af hjælpetræner).
  • Overtage korte dele af undervisningen f.eks. hvis træneren skal tale med forældre.
  • Sikkerhed: I tilfældet af et uheld, har hjælpetræneren en vigtig rolle i at tage hånd om resten af holdet og hjælpe med alarmering.

Den gode hjælpetræner i Hovedstadens Svømmeklub:

  • Den gode hjælpetræner er opmærksom og har handlekraft. Spørger sig selv om ”hvor kan jeg hjælpe og med hvilke opgaver” – gerne før der bliver bedt om det.
  • Den gode hjælpetræner taler med børnene og spørger interesseret ind til deres dag, weekend eller ferie, og får deres tillid.
  • Den gode hjælpetræner spørger og indleder dialog med træneren, og opfordrer selv til mere information.
  • Den gode hjælpetræner SMILER OG ER PÅ!
  • Den gode hjælpetræner er bevidst om, at han/hun er en rollemodel for børnene.