AquaCamp i uge 7, i Hillerødgade bad og hal 2024 (EVE) (01-acv-2024)

Periode: 12-02-2024 09:00 - 16-02-2024 15:00
Pris: 1900,00 kr.
Tilmeldingsperiode

12-12-2023 10:00
07-02-2024 14:00

Ikke inden for tilmeldingsperioden

Beskrivelse

Sted: Hillerødgade Bad og Hal, Sandbjerggade 35, 2200 København N. AquaCamp er Hovedstadens Svømmeklubs bud på en sjov, aktiv og lærerig vinterferie. Børnene bruger tiden i og omkring svømmehallen sammen med en masse andre svømmeglade kammerater. AquaCamp i Hillerødgade badet henvender sig til børn fra 7-12 år. Der er programlagt alle mulige spændende aktiviteter både i vandet og uden for bassinet mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00. På vores AquaCamp er børnene i vandet to gange om dagen i 30-60 min. Tiden i svømmehallen bliver brugt på svømmeundervisning tilpasset deltagernes niveau, men der inddrages også andre alsidige vandaktiviteter som for eksempel boldspil, livredning eller udspring. Når tiden ikke bruges i svømmehallen, benytter vi lokaler, idrætsfaciliteter i- og omkring Hillerødgade Badet til boldspil, gamle lege og meget mere. Vi lover det ikke bliver kedeligt! Der vil være mulighed for gratis at tilvælge pasningsordning fra kl. 8.00-9.00 og kl 15.00-16.00. Prisen for en AquaCamp inkluderer, ud over aktiviteterne, også en T-shirt og en Goodiebag fra vores samarbejdspartner, SVØMDANMARK. Desuden vil der være frugt og saft som mellemmåltid om eftermiddagen. Deltagerne skal selv medbringe madpakke. Denne AquaCamp kan kun gennemføres med minimum 15 tilmeldinger. I tilfælde af aflysning vil dette ske senest mandag den 5.februar og pengene vil blive tilbageført på betalingskortet, der blev anvendt til betaling. På en camp inddeler vi grupper af ca. 12 børn efter svømmeniveau og alder. Hver gruppe har én træner og to hjælpetrænere, der følger dem hele ugen. Vi ønsker at afvikle hver camp på den mest hensigtsmæssige måde, sådan at svømmeundervisningen og de øvrige aktiviteter bedst muligt kan tilpasses det enkelte barn. Vi håber, I har forståelse for vores inddeling af børnene på holdene, så vi kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse i deres sommerferie. Man behøver ikke være medlem af Hovedstadens Svømmeklub for at deltage i vores AquaCamp, tilmeldingen kræver blot at man opretter en profil i barnets navn. Vi udsender et velkomstbrev med yderligere praktiske informationer til alle deltagere ca. en uge før campens begyndelse Bemærk: Ifølge vores købs- og medlemsbetingelser er der ingen fortrydelsesret ved køb af et event eller en camp, fx AquaCamp. Det betyder, at vi ikke refunderer det indbetalte beløb ved evt. afmelding, tilmeldingen er derfor bindende. Hvis det lykkedes os at tilmelde en svømmer fra en eventuel venteliste, vil en del af det indbetalte beløb dog blive refunderet, fratrukket et administrationsgebyr på 200 kr. Hovedstadens Svømmeklub tager iht. klubbens købs- og medlemsbetingelser forbehold for uforudsete aflysninger fra kommuner og svømmehaller. Hvis en hel AquaCamp må aflyses inden den påbegyndes, vil det indbetalte beløb dog blive refunderet.

*