Vandsportens Coronaregler

 

Fra efteråret 2021 er der få retningslinjer at overholde for en coronasikker svømmeundervisning.

Hovedstadens Svømmeklub beder dog alle medlemmer overholde følgende: 

  1. Er du syg eller har symptomer, skal du blive hjemme.
  2. Hold god afstand og undlad fysisk kontakt. Dvs. ingen kram, håndtryk eller ”high fives”.
  3. Afsprit hænder ved ankomst til svømmeanlægget og ved indgangen til svømmehal eller landtræningslokale.
  4. Benyttet fællesudstyr, som fx træningsmåtter, overflader, håndtag til træningsudstyr mm., skal sprittes af efter brug.
  5. Ved ankomst til svømmehallen, skal I orientere jer om særlige lokale retningslinjer. Læs også mere, om de svømmehaller vi underviser i her.

Vores trænere og hjælpetrænere har samme retningslinjer. Dog har de fysisk kontakt med børnene, når vi underviser i vandet og vi anvender hjælpemidler i undervisningen. Vores undervisning er indrettet efter, at medlemmerne ikke bliver nære kontakter. Vi betragter dog ikke en støttende hånd givet til en svømmer i klorholdigt vand, som værende nær kontakt.

Smittet med corona?
Er du smittet med corona og har du deltaget i undervisning i Hovedstadens Svømmeklub, beder vi dig kontakte os på tlf. 3871 0940 eller skrive en mail til [email protected]. Se mere om telefontider. Herefter gør vi følgende:

  • Giver besked til svømmeholdet og trænerteamet om, at der er en coronasmittet svømmer, der har deltaget i undervisningen. Hvis det på forhånd er godkendt af den smittede eller den smittedes forældre, angiver vi navn på den smittede.
  • Myndighedernes regler for nære kontakter siger, at kun personer i samme husstand, kærester m.fl. kategoriseres som nære kontakter. Er der tale om kontaktsport, falder idrætsudøveren i kategorien "øvrige kontakter". Her gælder, at der skal kviktests hurtigst muligt efter eksponering og på 4. dagen for sidste eksponering.
    • I Hovedstadens Svømmeklub definerer vi, at man er "øvrig kontakt", hvis man til en almindelig svømmeundervisning har haft fysisk kontakt og hvis man ifb. med en elite/konkurrencetræning har ligget på bane med en coronasmittet svømmer. 
    • Såfremt det vurderes, at der har været "øvrig kontakt", skal der derfor kviktestes med det samme og på 4. dagen fra seneste eksponering.

Ovenstående retningslinjer baserer sig på Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelseKulturministeriets retningslinjer for foreningsidræt og Dansk Svømmeunions vejledninger.

 

Opdateret 21. december 2021